Spindemøllene er små, spinkle natsommerfugle, hvis forvinger er hvide med sorte prikker. Vi har adskillige arter her i landet, hvoraf et par er særlig knyttet til nogle af de almindeligste have- og hegnsplanter som frugttræer, tjørn, røn og benved.
Arterne ligner af levevis hinanden i store træk. De voksne møl flyver i juli-august og lægger i denne periode deres æg i grupper på værtsplanternes bark. Efter nogle uger klækkes larverne; men de forbliver vinteren igennem under et beskyttende skjold, dannet af æggeskallerne. Tidligt om foråret forlader larverne deres skjul og begynder at gnave i de spæde knopper og blade. Senere spinder de selskabelige larver deres store fællesspind, der har givet spindemøllene navn og som hos visse arter kan huse op til 1000 larver. De iøjnefaldende spind kan dække hele partier af træet, og larverne, som også går under navnet »snareorme«, kan her, godt beskyttet af spindet, helt eller delvis afløve det pågældende grenparti.
Normalt vil et træ i god vækst ikke tage synderlig skade af et moderat angreb et enkelt år. Stærke angreb flere år i træk kan modvirkes noget ved, at man allerede tidligt på sommeren fjerner fællesspindene, der på dette tidspunkt endnu er ret begrænsede, og brænder dem. En kraftig vandstråle fra haveslangen kan spule larverne væk.
En anden god metode til at redde angrebne tjørnehække er at klippe hækken først i maj, når den har »grøn spids«, rive det afklippede sammen og brænde det.