Spiræa - Spiraea

Slægten omfatter en lang række vidt forskellige arter og varieteter, der alle er løvfældende buske. De anvendes i vid udstrækning som kulturplanter i vore haver og parker.

Arterne har oftest tynde grene med afskallende bark. Løvspringet falder ret tidligt om foråret fra de oftest små, men tydelige knopper. Bladene er hele, men af vidt forskelligt udseende fra art til art. Akselbladene falder hurtigt af. Blomsterne er femtallige og røde, rosa eller hvide; de sidder i større eller mindre, halvskærmforme­de eller topformede stande. Frugten er en flerfoldsfrugt, bestående af fem små bælgkapsler.

Vækstkrav: Spiræa stiller ikke særlige betingelser til omgivelserne. De er normalt hårdføre i det danske klima, men bryder sig ikke om for stiv lerjord på vindudsatte steder.

Pleje: De fleste arter formeres ved stiklinger, enten træ- eller urteagtige; men nedbøjning af en- eller to-årige skud giver ligeledes gode resultater.

De hvide spiræabuske danner overdådigt blomstrende hække, blot man lader være at klippe eller beskære buskene.

Snedrivebusk (Spiraea arguta) har en over­dådig blomstring i maj. Den er særdeles velegnet som uklippet hæk eller som for­grund i større busketter.

Spiraea thunbergii er en tidligtblomstrende busk med en spinkel, men høj vækst. Den er ikke særlig hårdfør her i landet, hvorfor den bør plantes på beskyttede steder.

Arter:

Spiraea arguta, som ofte kaldes snedrivebusk, er en 1,5-2 m høj busk med bred, overhængende vækst. Bla­dene er glatte, med mørkegrøn oversi­de og lysere underside; de er omvendt lancetformede og 2-4 cm lange. Blom­stringen er overdådig med hvide blom­ster i små skærme og så tætsiddende, at planten i blomstringstiden er helt dæk­ket; blomstringen varer ofte gennem hele maj. Snedrivebusk er en smuk og velegnet plante til uklippet hæk eller hegnsplante; men tåler dog ikke at vokse på vindudsatte steder.

Spiraea bumalda er en ganske lav art, der kun bliver omkring 1/:>-1 m høj og lige så bred. Grenene er stribede med svagt afskallende, mørk bark. Bladene er hele, bredt lancetformede med dob­belt savtakket rand. Blomsterne er lyserøde og sidder i store, ret flade halvskærme; de fremkommer fra midt i juli, og blomstringen kan vare til slutningen af august.

Sorten Spiraea bumalda ' Anthony Waterer' bliver en smule højere og kraftigere end arten. Blomstringen er rig med mørkere røde blomster, der sidder i tilsvarende halv­flade skærme, Bladene er hele, bredt lancetformede med dobbelt savtakket rand, men er ofte hvid- eller gulbroge­de, specielt omkring basis på de ældre skud.

Spiraea bumalda 'Anthony Waterer' hører til de lave Spiraea-arter med en højde på ca. 75 cm, Den anvendes meget i haver og parker på grund af sin robuste og smukke blomstring i juli og august.

Spiraea douglasii er en ret kraftigtvok­sende busk, der stammer fra det vestli­ge Nordamerika. Den kan blive op til 2-3 m høj med en stiv vækst og oprette grene. Den blomstrer i juli-august med purpurrøde blomster, der er sam­let i ca. 20 cm lange toppe. Dens kraftige og stive vækst samt dens evne til at danne rodskud medfører, at den kun bør indplantes i større haver.

Spiraea japonica er, som navnet siger det, af japansk oprindelse. Den tilhø­rer gruppen af mellemhøje arter med sine 1-1,5 m. Væksten er stiv med tydeligt oprette grene. Bladene er lan­cetformede, 3-8 cm lange, og blom­sterne, der er samlet i halvskærme, er rosarøde og fremme i juni-juli. Arten er fuldt hårdfør i Danmark.

Spiraea prunifolia er af japansk oprin­delse; men den er også fundet vildtvoksende i Kina. Planten bliver indtil 2 m høj med ret tynde og oprette grene; den er ikke fuldt hårdfør i Danmark. Blomsterne er helt hvide og dobbelte; de fremkommer på beskyttede vokse­steder i juni-juli. Planten er særdeles smuk, men ikke velegnet til udplant­ning i almindelige haver blandt andre buske netop p.gr. af den ringe hårdfør­hed.

Spiraea salicifolia er en særdeles kraf­tigtvoksende art, der breder sig stærkt ved rodskud, som den danner i stor mængde. Højden er 1-1,5 m. Den er meget tålsom over for klimatiske og jordbundsmæssige forhold og kan der­for blive besværlig i haven. Bladene er lancetformede, 4-7 cm lange, og de rosafarvede blomster er samlet i slan­ke, tætte, oprette stande. Den blom­strer i juli-august.

Spiraea thunbergii er en ret spinkel busk på 2-2,5 m's højde. Den har overhængende vækst med ret smalle, linje-lancetformede, lysegrønne, sav­takkede blade. Blomsterne er hvide og samlet i siddende skærme; de fremkommer allerede i slutningen af april og holder til midten af maj. Den er ikke så hårdfør som snedrivebusk (Spi­raea arguta) og skal helst udplantes på en varm, næringsrig muldjord.

Spiraea trilobata er en lille, bred busk, kun 50-100 cm høj, med rundagtige blade og hvide blomster, der fremkom­mer i skærme i juni-juli på korte sideskud. Den er i Danmark fuldt hårdfør og er i stand til at brede sig særdeles kraftigt ved side- og rodskud, hvilket ofte medfører, at den danner tætte krat, hvor den bliver udplantet. Den egner sig fortrinligt som hegns­plante sammen med andre hårdføre planter.

Spiraea vanhouttei er fyldt med hvide, duf­tende blomsterklaser fra midten af maj til hen i juli. Spiraea vanhouttei er en middelhøj busk med bueformede grene og let overhængende vækst. Den bliver om­kring 2,5 m høj og er velegnet i åbne busketter i halvskygge eller fuld sol. Bladene er rombeformede eller om­vendt ægformede, glatte og 2-3,5 cm lange. Blomsterne er hvide, siddende i hvælvede halvskærme, der er omkring 5 cm i diameter. Blomstrer fra maj til juli. Den er almindeligvis hårdfør i Danmark og tåler endog at blive ud­plantet på vindudsatte steder. En smuk busk med sent løvfald i november. Buskspiræa er i nær slægt med en række staudespiræa, som af botaniker­ne kaldes Filipendula og som findes omtalt i artiklen Mjødurt.