Logo

Stenurt - Sedum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stenurt - Sedum

Se dum-slægten omfatter omkring 500 arter, som findes overalt i verden, men fortrinsvis i den tempererede zone på den nordlige halvkugle. Langt de fleste er lave, ofte krybende, tykbladede stauder; enkelte er en- eller to-årige. Endelig omfatter slægten også nogle få halvbusklignende planter, som under gode forhold kan blive næsten meter­høje. Det er femtalsplanter med hvide, gule, rosa eller røde blomster i kvaste; en enkelt art, Sedum caeruleum, har blå blomster. Her i landet er flere arter vildtvoksende eller forvildede fra ha­ver; det gælder således bidende sten­urt, hvid stenurt, seksradet stenurt, bjergstenurt og sankthansurt. Vækstkrav: Langt de fleste af vore dyrkede arter af stenurt foretrækker en tør, veldrænet og solrig vokseplads; de stiller ikke store krav til jorden. De er velegnede mur- og stenbedsplanter, og flere af arterne kan vokse i mange år på et strå- eller græsklædt tag. Kun ganske få, f. eks. Sedum pulehellum, kræver en noget fugtigere vokseplads. De krybende arter er glimrende bund­dækkeplanter, mens de lidt højere ar­ter også kan anvendes i staudebedet eller som kantplanter. En del arter, overvejende fra Mexico, er ikke hård­føre nok til det danske klima og må dyrkes i væksthus eller som stueplan­ter.

 

Formering: De en- og to-årige forme­res ved frø, som sås i bænk eller potte i april. Frøet skal ikke dækkes med jord; men så bedet holdes i den første tid fugtigt ved forsigtig overbrusning. Frøplanterne udplantes på voksestedet i løbet af sommeren. De flerårige arter formeres lettest ved deling, men kan i reglen også formeres ved stængel- eller bladstiklinger.

 

Arter til friland:

Sedum acre, bidende stenurt, har stjer­neformede, lysende gule blomster i tætte stande og 5-15 cm lange, kryben­de stængler, der er besat med små, tykke, ægformede blade, som smager bittert; heraf navnet »bidende«. Den kan danne store, tætte puder og findes vildtvoksende på tørre bakker, i diger og klitter. Som haveplante kan den vokse på tørre, solrige steder i stenbe­det, i mursprækker og flisefuger. Høj­den er 5-10 cm, og den blomstrer i juni-juli. Den formeres let ved stæn­gelstiklinger.

 

Sedum aizoon er en robust, kraftigt­voksende plante med opret vækst; den bliver 50-60 cm høj og har takkede, lancetformede blade og gule blomster i store, tætte kvaste. Den blomstrer i juli og er især velegnet til et større stenanlæg.

 

Sedum album, hvid stenurt, findes vildtvoksende på Bornholm og i øvrigt andre steder, forvildet fra haver. Den har krybende stængler med tykke, lin­jeformede, mørkegrønne eller rødligt anløbne blade og hvide, rødprikkede blomster med mørkerøde støvdragere i rigtblomstrende stande. Den bliver 10- 15 cm høj og blomstrer i juli-august. Sorten 'Murale' har mørkerøde blade og rosa blomster. 'Coral Carpet' er en god bunddækkeplante, der kan beholde sit rødbrune løv vinteren igennem.

 

Sedum anacampseros, rundbladet sten­urt, stammer fra Alperne og Pyrenæer­ne. Den har nedliggende grene med tykke, runde eller bredt hjerteformede blade og 15-20 cm høje, opstigende skud, som i juli-august bærer rødlilla blomster i en halvkugleformet stand. Den er velegnet som murplante og kan også trives i skygge.

 

Sedum anglicum; engelsk stenurt, fin­des hos os vildtvoksende på Bornholm. Det er en ganske lav, pudedannende plante med små ægformede blade og stjerneformede hvide blomster med et lyserødt skær i juni-juli.

 

Sedum caeruleum er en enårig art fra Middelhavsområdet. Den har tykke, linjeformede, grønne blade og får mange små, blå blomster 2-3 måneder efter såningen, som skal foregå under glas i april, hvorefter der udplantes på voksestedet i juni.

 

Sedum cauticolum er en prægtig stenbedsplante med runde, blågrå blade og blomster, der i begyndelsen er blårøde, men senere bliver mørkerøde. Tilmed er den også særdeles velegnet som stueplante. Sedum cauticolum stammer fra Japan. Den har liggende, rødbrune stængler med runde, stilkede, gråblå blade, som er rødlige i kanten. Blomsterne, der sidder i tætte stande for enden af 10-12 cm høje stilke, er i begyndelsen blårø­de, senere mørkerøde, og fremkom­mer i juli. Sorten 'Robustum' er kraftigere, højere og blomstrer i august-­september.

 

Sedum dasyphyllum stammer fra Al­perne, Pyrenæerne og Nordafrika. Det er en lav, tuedannende art med små, meget tykke, ægformede, blåduggede blade og rødlighvide blomster i en åben, fåblomstret stand. Den bliver kun få cm høj og blomstrer i juni-juli.

 

Sedum ewersii, høststenurt, kommer fra Himalaya og Mongoliet. Den har liggende, rodslående stængler, der er tæt besat med korsvis modsatte, grå­grønne blade, som især på tørre steder kan få et rødbrunt skær. Blomsterne, der fremkommer i juli-august på 10-15 cm høje, opstigende skud, er lillarosa. Varieteten homophyllum er lavere og tættere i væksten.

 

Sedum floriferum, der kommer fra det nordlige Kina, får mange liggende stængler, som er tæt besat med spatel­formede, tandede, mørkegrønne bla­de. Den bliver ca. 10 cm høj og får gule blomster i en flad halvskærm i juli. Sorten 'Weihenstephaner Gold' har guldgule blomster, og om efteråret får bladene en smuk høstfarve.

 

Sedum hispanicum, der stammer fra Syd- og Østeuropa, er en lav, to-årig art, som det første år kun udvikler stængler med blågrønne blade, mens der det følgende år fremkommer en flad stand med stjerneformede, hvide blomster, der har en rød stribe gennem hvert kronblad. Den blomstrer i juni­-juli. Bedre er dog varieteten minus, der er flerårig og danner smukke, blågrønne puder. Den trives bedst på en noget fugtig jord.

 

Sedum kamtschaticum har liggende stængler, og de orangegule blomster sidder på korte, opstigende stilke i en flad, åben stand. Sedum kamtschaticum, der kommer fra Kina og Korea, har liggende stæng­ler med siddende, aflange, tandede, blanke blade og orangegule, stjerne­formede blomster i en flad, åben stand. Sorten 'Variegatum' har mørke­grønne blade med hvidgul rand. Blom­strer i august-september.

 

Sedum lydium, mosstenurt, fra Lille­asien er ganske lav, tæppedannende og stedsegrøn. Den har runde, linjeformede blade, der i skygge er friskgrøn­ne, i sol purpurrøde. De hvide blom­ster, der har røde støvknapper, sidder i en flad, fåblomstret stand. Blomstrer i juni-juli.

 

Sedum reflexum, bjergstenurt, findes vildtvoksende på tørre bakker og ba­neskråninger i Danmark. Den har lig­gende, rodslående stængler med tykke, linjeformede blade, som er forsynet med en brodspids. Blomsterne er guld­gule og sidder i 'en ret flad stand for enden af 30-40 cm høje skud. Især anvendelig i stendiger og som mur­plante. Blomstrer i juni-juli.

 

Sedum sieboldii kommer fra Japan. Den har liggende stængler med runde, gråblå, ofte rød kantede blade, der sid­der i kranse med 3 i hver. Blomsterne, der er rosa, fremkommer i september-oktober i kugleformede kvaste. Dyr­kes især som potteplante og er velegnet som ampelplante, men kan også trives på friland, selvom den for en sikker­heds skyld bør vinterdækkes. Sorten 'Variegatum' har brogede blade.

 

Sedum spathulifolium, pudret stenurt, stammer fra Nordvestamerika. Den har tykke, spatelformede, stedsegrøn­ne, rosetstillede blade, som danner tætte puder. Blomsterne, der frem­kommer i flade stande for enden af 5- 10 cm høje stilke i juli-august, er stjerneformede og klart gule. Sorten 'Purpureum' har purpurrøde blade med blåhvid dug; 'Capa Bianca' har sølvgrå. melede blade.

 

Sedum speetabile, kinesisk sankthans­urt, se artiklen Sankthansurt.

  

Sedum spurium - Rød stenurt, er en tæppedannende plante, som hurtigt breder sig til alle sider både i sol og halvskygge. Sedum spurium, rød stenurt, stammer fra Kaukasus og er en lav, tæppedan­nende plante med krybende stængler og bredt ovale, stedsegrønne blade. Blomsterne, der kan være hvide, lyse­røde eller mørkerøde, fremkommer i store, flade stande i juli-august. Trives godt i halvskygge.

 

Sedum telephium, se artiklen Sankt­hansurt.

 

Arter til stue og væksthus:

 

Sedum bellum stammer fra Mexico og har lysegrønne, hvid melede blade i tætte rosetter, hvorfra der i marts-april fremkommer 10-30 cm lange blomster­stængler med hvide blomster i åbne kvaste. Efter afblomstringen danner planten nye rosetter, og i den påføl­gende hvileperiode må der vandes sparsomt.

 

Sedum lineare fra Kina og Japan har tynde, krybende stængler med spidse, næsten nåleformede, lysegrønne bla­de; sorten 'Variegatum' har dog hvid­randede blade. Det er en god hænge­plante.

 

Sedum mexicanum har spinkle, rodslå­ende stængler med runde, lysegrønne,

kransstillede blade og gule blomster i åbne halvskærme i april-maj. En god stueplante, der bl.a. kan anvendes som ampelplante.

 

Sedum morganianum fra Mexico er en god hængeplante med stængler, der kan blive op til en meter lange og er tæt besat med blågrønne, kølleforme­de blade. Blomsterne er lysrosa til skarlagenrøde. Den tåler ikke stærk sol.

 

Sedum pachyphyllum er en taknemmelig lillestueplante med tætsiddende, køllefor­mede blade, der ofte er røde i spidsen. Sedum pachyphyllum fra Mexico er en opret, lidt buskagtig stueplante med blågrønne, kølleformede, noget dug­gede blade, der ofte er røde i spidsen. Blomsterne er lysegule og fremkom­mer i april.

 

Sedum praealtum fra Mexico er en opret, forgrenet halvbusk, som kan blive indtil 60 cm høj. Den har spatel­formede, lysegrønne blade og lysegule blomster, men blomstrer sjældent i stuen.

 

Sedum sarmentosum fra Kina og Japan har liggende, forgrenede stængler med lancetformede, lysegrønne blade i kranse med 3 i hver. Blomsterne, der er gule og sidder i en flad stand, frem­kommer i juli. Kan også vokse på fri­land, men må vinterdækkes.

 

Sedum sieboldii, se ovenfor under Ar­ter til friland.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (18 stemmer)
Siden er blevet set 18.744 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her