Sterilitet

Klatrehortensie har store blomsterskærme, hvis yderste blomster er sterile eller golde.

Sterilitet er det samme som ufrugtbar­hed eller goldhed. En blomst kan være helt gold, dvs. at den hverken indehol­der støv- eller frugtblade, eller at de findes, men ikke kan danne pollen og frøanlæg. Sterile blomster har ofte en lokkefunktion. De yderste, store, skæ­ve blomster i standen hos kvalkved eller hortensie er sterile og tjener kun til at gøre blomsterstanden mere iøjne­faldende. Det samme gælder rand­blomsterne hos mange kurvblomster, f. eks. kornblomst og solsikke. Blom­ster kan også være han- eller hun­sterile, dvs. at de kun indeholder fun­gerende frugt- eller støvblade. I han­sterile blomster er de golde støvblade somme tider omdannet til nektarier, der leverer nektar til besøgende insek­ter. Nogle blomster indeholder både støv- og frugtblade, men er alligevel ude af stand til at sætte frø. Disse planter er meget ofte opstået som krydsninger mellem to arter; fænome­net ses f.eks. hos vilde og dyrkede sorter af Primula. En almindelig grund til sterilitet hos artshybrider er, at afkommet har et ulige antal kromoso­mer. Hvis den ene forældre-art har antallet 2n kromosomer og den anden 4n, får afkommet 3n kromosomer, alt­så et ulige antal; dette giver funktions­fejl ved dannelsen og sammensmelt­ningen af kønscellerne. I naturen sker det af og til, at sådanne planter fordob­ler deres kromosomtal, så at det igen bliver lige, i det nævnte tilfælde altså 6n. Derved bliver hybriden i stand til at sætte frø, og en ny art er opstået. En sådan kromosomfordobling kan og­så fremkaldes kunstigt ved brug af giftstoffet colchicin og medfører, at man i dag i mange tilfælde kan frøfor­mere heldige krydsninger, som ellers kun kunne formeres vegetativt.