Lægestokrose (Althaea officinalis) er en gammel medicinplante, af hvis rod man udvandt den søde saft til hostemedicin.
Althaea kommer af græsk althaino helbreder, og latin officinalis hentyder til, at planten anvendes i medicinen. Lægestokrose vokser forvildet over det meste af Europa og også i Danmark, hvor den dog er sjælden. Det er en gammellægeurt, der hos os har været kendt siden middelalderen; alle dele af planten blev anvendt i medicin, roden, som indeholder en sødlig plantesaft, til hostesaft.
Planten er en staude og bliver 60-130 cm høj. Både den oprette stængel og bladene er sølvgrågrønne på grund af mange bløde stjernehår. Bladene er nedentil håndlappede og optil ægformet tilspidsede. Blomsterne sidder få sammen i bladhjørnerne og er lyserøde. Lægestokrose blomstrer i juli-august. Planten vokser på kvælstofrige strandenge, men kan også trives i mindre fugtig jord i haver. Den formeres ved deling eller ved frøudsæd om foråret.