Logo

Sukkerplanter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sukkerplanter 

Sukker er et kulhydrat, som kan udvin­des af en lang række urte- og træagtige planter, hvori sukkeret findes som for­rådsstof eller transportstof. Det kan optræde som druesukker (glukose) i søde frugter og i honningkirtlernes sekret, som frugtsukker (fruktose) i søde frugter og i birketræernes saft om foråret, og som rørsukker (sakkarose), der findes som forrådsstof i stænglerne hos sukkerrør og sukkerdurra samt som transportstof i sukkerløn og suk­kerpalme. Rørsukker findes også som forrådsstof i ammerødderne hos suk­kerroe og gulerod. Maltsukker (malto­se) dannes af stivelse i græssernes frø­hvide ved frøets spiring.

Hos de kurvblomstrede (jordskok), hos klokkefamilien og hos amarant­familien træffes kulhydratet inulin, som i opbygning minder meget om stivelse.

 

Arter:

Mirakelbær (Dioscoreophyllum cumminsii), der hører til familien Me­nispermaceae, er en tropisk, træagtig klatreplante, hvoraf man kan udvinde sødestoffer med en sødeevne, der er 1600 gange større end almindeligt sukkers.

Sakkarinplante (Eupatorium rebaudia­num) fra Paraguay indeholder sakka­rinlignende stoffer med en sødeevne, der er 20-30 gange så stor som rørsuk­kers.

 

Sukkerdurra (Sorghum dochna) er en tropisk græsart, der indeholder 10- 12% rørsukker, som især benyttes til fremstilling af sirup.

 

Sukkerløn. se denne artikel.

 

Sukkerpalme (Arenga pinnata) er en tropisk palme, hvis sukkerholdige saft (toddy) kan nydes direkte, inddampes til palmesukker eller forgæres til pal­mevin. Ved destillation af palmevin får man arrak.

 

Sukkerrod, sukkerroe, sukkerrør, se disse artikler.

 

Sukkertang (Laminaria saccharina) er en tangart, der er almindelig bl.a. i det nordlige Atlanterhav. Den anvendes flere steder som kreaturfoder, i Japan som menneskeføde. måske især på grund af den søde smag, som skyldes indholdet af mannasukker (mannit).

 

 

Thaumatococcus daniellii dyrkes i bl.a. Ghana; af denne udvindes sukker med en sødeevne på 2500 gange rørsukke­rets.

 

Se desuden artiklen Jordskok.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.565 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
342611-03-2012 09:15:25 Rasmus
Hej - jeg er ivrig kok og søger med lys og lygte efter mirakelbær herhjemme i DK. Ved I om man kan skaffe enten friske eller tørrede bær - eller hele planter, man selv kan gro? Bedste hilsner Rasmus Krath

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her