Sukker er et kulhydrat, som kan udvindes af en lang række urte- og træagtige planter, hvori sukkeret findes som forrådsstof eller transportstof. Det kan optræde som druesukker (glukose) i søde frugter og i honningkirtlernes sekret, som frugtsukker (fruktose) i søde frugter og i birketræernes saft om foråret, og som rørsukker (sakkarose), der findes som forrådsstof i stænglerne hos sukkerrør og sukkerdurra samt som transportstof i sukkerløn og sukkerpalme. Rørsukker findes også som forrådsstof i ammerødderne hos sukkerroe og gulerod. Maltsukker (maltose) dannes af stivelse i græssernes frøhvide ved frøets spiring.
Hos de kurvblomstrede (jordskok), hos klokkefamilien og hos amarantfamilien træffes kulhydratet inulin, som i opbygning minder meget om stivelse.
Arter:
Mirakelbær (Dioscoreophyllum cumminsii), der hører til familien Menispermaceae, er en tropisk, træagtig klatreplante, hvoraf man kan udvinde sødestoffer med en sødeevne, der er 1600 gange større end almindeligt sukkers.
Sakkarinplante (Eupatorium rebaudianum) fra Paraguay indeholder sakkarinlignende stoffer med en sødeevne, der er 20-30 gange så stor som rørsukkers.
Sukkerdurra (Sorghum dochna) er en tropisk græsart, der indeholder 10- 12% rørsukker, som især benyttes til fremstilling af sirup.
Sukkerløn. se denne artikel.
Sukkerpalme (Arenga pinnata) er en tropisk palme, hvis sukkerholdige saft (toddy) kan nydes direkte, inddampes til palmesukker eller forgæres til palmevin. Ved destillation af palmevin får man arrak.
Sukkerrod, sukkerroe, sukkerrør, se disse artikler.
Sukkertang (Laminaria saccharina) er en tangart, der er almindelig bl.a. i det nordlige Atlanterhav. Den anvendes flere steder som kreaturfoder, i Japan som menneskeføde. måske især på grund af den søde smag, som skyldes indholdet af mannasukker (mannit).
Thaumatococcus daniellii dyrkes i bl.a. Ghana; af denne udvindes sukker med en sødeevne på 2500 gange rørsukkerets.
Se desuden artiklen Jordskok.