Sukkerrøret stammer fra Sydøstasien, hvor det har været i kultur i over 3000 år. Det kom til Sydspanien omkring år 800 med maurerne og blev derfra udbredt til frostfri egne af Amerika, Afrika og Australien.
Sukkerrør danner 4-6 m høje og 4-6 cm tykke strå; det første år udvikles 4-6 strå på hver plante. Bladene er lange og smalle; strået er hårdt og marvfyldt. Marven indeholder 16-20% sukker, som i begyndelsen består af lige dele druesukker og frugtsukker; efterhånden som strået modner og nærmer sig blomstringstiden, omdannes disse sukkerarter til rørsukker. Rørene høstes lige inden blomstringen, hvor sukkerindholdet er størst, og den yderste fjerdedel kasseres; resten vaskes og knuses, og saften presses ud. Foruden det rene sukker fås der sirup og melasse, som begge har en særlig aroma p.g.af urenheder; sirup og melasse bruges til fremstilling af rom. Efter høst kommer der nye skud og udløbere fra roden; men for hver høst bliver stråene tyndere, og man lader sjældent planterne blive mere end tre år gamle. Formeringen sker oftest ved stiklinger, som skal have tre knopper; men den kan også ske ved, at strå lægges ned i 15-20 cm dybe furer, som dækkes med jord og vandes til; der vil da komme skud fra de begravede knopper. Formering ved deling af ældre planter kan bruges, men giver for tynde strå. Frøformering foretages kun på forædlingsstationer, og der er fremavlet sorter, som ikke blomstrer.
Sukkerrør er en 4-6 m høj, stedsegrøn græsart, som på vore breddegrader kun kan dyrkes i varmhus.
Anvendelse: Sukkerrør kan dyrkes som stueplante, men kun i højloftede rum som vestibuler, aulaer og vinterhaver. Kræver god jord, vandes og gødes godt om sommeren, men holdes tørt om vinteren.