(Skærmplantefamilien, Apiaceae)
Sukkerrod er en staude fra Kina. De hvide, knippestillede, lange rødder anvendes i køkkenet og indeholder rørsukker. Planten blev tidligere dyrket mere almindeligt i haverne, men er nu næsten forsvundet, selvom den er en ganske god køkkenurt med en let, fin smag. Den bliver 90-120 cm høj med glatte, enkelt fjersnitdelte blade og hvide blomster i en dobbeltskærm.
Vækstkrav: Sukkerrod kræver en varm, næringsrig jord og må ikke mangle vand i tørre perioder.
Pleje: Frøene sås om efteråret eller tidligt om foråret på blivestedet eller i kasser i bænk. Småplanterne udplantes, når der er 4-5 blade, med afstanden 20-25 cm og anvendes, når rødderne er ca. 10 cm lange. Planten kan også formeres ved deling af de knopskydende rødder.
Nyopgravet sukkerrod har aromatiske rødder og jordstængel, der indeholde en stor mængde sukker.
Denne plante af slægten Mærke er næppe kendt af mange. Det er en gammel kulturplante som naturligt forekommer på fugtige steder i det centrale Europa, fra Ungarn og Bulgarien og øst på til Sibirien og det centrale Asien og syd på til Irak og Iran. Den er anvendt siden Romertiden. Som navnet siger, er det roden, der bruges.Roden er i dette tilfælde hovedroden, som er en pælerod, men også adskillige af dens siderødder, som fortykkes tilsvarende.
Siderødder dannes som anden eller senere generationer på en rod af højere orden. Siderødder kan altså igen have siderødder. Når roden af denne plante graves op, står man således med et sammenhængende bundt af én større hovedrod og flere mindre siderødder.
Sukkerindholdet i sukkerrod er så stort, at den kan bruges til vin- og alkoholfremstilling. Er man heldig at få fat i Sukkerrod, kan den anvendes i salater, dampes eller syltes.
De unge forårsskud kan spises rå, dampes, lyn steges eller benyttes i sammenkogte retter.