Logo

Sukkerrod - Sium sisarum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sukkerrod - Sium sisarum

(Skærmplantefamilien, Apiaceae)

Sukkerrod er en staude fra Kina. De hvide, knippestillede, lange rødder an­vendes i køkkenet og indeholder rør­sukker. Planten blev tidligere dyrket mere almindeligt i haverne, men er nu næsten forsvundet, selvom den er en ganske god køkkenurt med en let, fin smag. Den bliver 90-120 cm høj med glatte, enkelt fjersnitdelte blade og hvide blomster i en dobbeltskærm.

 

Vækstkrav: Sukkerrod kræver en varm, næringsrig jord og må ikke mangle vand i tørre perioder.

 

Pleje: Frøene sås om efteråret eller tidligt om foråret på blivestedet eller i kasser i bænk. Småplanterne udplan­tes, når der er 4-5 blade, med afstan­den 20-25 cm og anvendes, når rødder­ne er ca. 10 cm lange. Planten kan også formeres ved deling af de knopskyden­de rødder.

 

Artikel billede

Nyopgravet sukkerrod har aromatiske rødder og jordstængel, der indeholde en stor mængde sukker.

Denne plante af slægten Mærke er næppe kendt af mange. Det er en gammel kulturplante som naturligt forekommer på fugtige steder i det centrale Europa, fra Ungarn og Bulgarien og øst på til Sibirien og det centrale Asien og syd på til Irak og Iran. Den er anvendt siden Romertiden. Som navnet siger, er det roden, der bruges.Roden er i dette tilfælde hovedroden, som er en pælerod, men også adskillige af dens siderødder, som fortykkes tilsvarende.

Siderødder dannes som anden eller senere generationer på en rod af højere orden. Siderødder kan altså igen have siderødder. Når roden af denne plante graves op, står man således med et sammenhængende bundt af én større hovedrod og flere mindre siderødder.

Sukkerindholdet i sukkerrod er så stort, at den kan bruges til vin- og alkoholfremstilling. Er man heldig at få fat i Sukkerrod, kan den anvendes i salater, dampes eller syltes.

 

De unge forårsskud kan spises rå, dampes, lyn steges eller benyttes i sammenkogte retter.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (19 stemmer)
Siden er blevet set 4.077 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
366018-06-2015 06:08:49 Betina Vedgren
Har hørt t det er et must at have sukkerrod i sine bagte rodfrugter. Jeg bliver nød til at få sådan en rod i min have :-)
311506-06-2010 19:55:06 haveABC
De unge forårsskud kan spises rå, dampes, lyn steges eller benyttes i sammenkogte retter, resten af planten må på komposten.
311606-06-2010 18:07:46 majse
kan man bruge toppen af sukkerrod?

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her