Logo

Svømmebassin - swimmingpool

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svømmebassin - swimmingpool

Både små og store svømmebassiner er meget dominerende i en privat have. De er kostbare at anlægge og kræver megen vedligeholdelse og rengøring. De skal være opvarmede, hvis man skal have glæde af dem udover i de varmeste sommermåneder.

Med indførelsen af glasfiberarmerede plasticmaterialer er det blevet økono­misk muligt for den private haveejer at etablere et svømmebassin i parcelhus­haven. Men man må gøre sig klart, at mens et lille bassin med en blank vandflade, lidt fisk og vandplanter kan blive et berigende element i haven, så skal haven være overordentlig stor, hvis et svømmebassin ikke skal domi­nere og forflygtige havestemningen. Hvis man således kun ønsker at bade et par gange om ugen i de varmeste sommermåneder, er svømmebassinet dyrt betalt, både i penge og i mistet have. Bassinvæggenes og vandets farve passer ikke ind i de naturlige farver, og klorlugten og plaskene virker fremme­de i parcelhushaven. Hvis vandet ikke er opvarmet, skal bassinet for at undgå frostskader tilmed være tømt 4-5 må­neder af året, og det tomme hul passer heller ikke rigtig til havens øvrige vir­kemidler. Jo mere »naturligt« bassinet er formet, jo værre er det. Er haven under 1000 m", må man groft sagt vælge mellem have og svømmebassin.

 

Bassinets udførelse

Der findes mange specialfirmaer, som leverer og installerer mindre svømme­bassiner, og der findes typer til place­ring oven på jorden, og typer til hel eller delvis nedgravning. Alle kan forsynes med vandcirkulation og filtre­ring, og ved tilsætning af kemiske stof­fer kan man uden sundhedsfare bruge det samme vand hele sommersæsonen. Man må dog regne med nogen renhol­delse som fjernelse af papir, blade fra træer og buske osv. Man bør heller ikke se bort fra, at selv installering af et mindre bassin på 4 x 8 m med en gennemsnitlig dybde på 1,5 m er et betydeligt anlægsarbejde i den almin­delige parcelhushave. Alene den op­gravede jord svarer til 12-15 normale lastbillæs. Sluttelig skal anføres, at bygningsreglementet indeholder for­skrifter om indhegning af private svømmebassiner for at undgå drukne­ulykker.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (16 stemmer)
Siden er blevet set 5.494 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her