Logo

Svidning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svidning

Svidning af blad randen hos denne julestjerne skyldes overgødskning. Svidning optræder som misfarvede el­ler døde partier på stængler, blade og frugter.

 

Årsager: Svidning kan skyldes Solens lysstråling og varmepåvirkning, tørke i jorden eller for lav luftfugtighed samt visse angreb af snyltesvampe og bakte­rier. Det er især tilfældet, hvor der dannes såkaldte toxiner, dvs. modgift i plantecellerne mod snyltere, bl.a. ved angreb af ildsot på tjørn, pære og dværgmispel. Desuden kan svidning opstå ved forkert dosering af sprøjte­midler (sprøjteskade) samt ved påvirk­ning af salt. Det sidste kan forekom­me, hvor luften indeholder store mængder havsalt fra indtrængende havgus, hvor jorden indeholder store mængder salt efter for rigelig anven­delse af kunstgødninger, ved brug af vejsalt til glatførebekæmpelse samt urinskader efter hundebesøg i haven.

Forholdsregler: Opståede svidnings­skader kan ikke bekæmpes eller fjer­nes; man må søge at hindre svidninger­ne, før de finder sted, f.eks. ved at dække planterne med halm måtter eller hessian på udsatte steder og ved at undgå at anvende for store eller ikke ­kontrollerede gødningsmængder eller sprøjtemidler. Vinterskader efter vej­salt kan let undgås ved helt at udelade brug af vejsalt i glat føre og udelukken­de anvende udstrøning af grus.

Se desuden artiklerne Fysiogene syg­domme og Solsvidning.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (10 stemmer)
Siden er blevet set 8.392 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her