Den flerårige svinemælk er et ubehageligt ukrudt i marker og haver. Den breder sig ved et vidtforgrenet system af underjordiske udløbere, som er så skøre, at de let knækker under lugearbejdet. En enkelt lille rodstump er nok til at danne en ny plante.
Agersvinemælk træffes især i gødningsfattig jord. I naturen findes den kratskove og langs stranden, mens den på dyrket jord især forekommer egne med dårlig og sandet jord.
Det er en kraftig plante, som bliver indtil 120 cm høj. Bladene er fjerfligede og kurvblomsterne er store og gule. De har kirtelhår på stilke og bæger. Hele planten indeholder ligesom mælkebøtte rigelig mælkesaft. Blomstringen finder sted i juli og august.
De overfladiskliggende rodudløbere spredes let med haveredskaber og markredskaber, og frøene føres over store afstande ved vindens hjælp.
På større arealer bekæmpes svinemælken ved skrællepløjning og op harvning af rødderne på samme måde som kvik. I haver opsamles alle rodstumper i forbindelse med en let gravning med gravegreb eller ved hakning med håndkultivator.
--