Hypholoma kommer af græsk hyphe = væv og loma = rand og hentyder til hatten s rand, hvor sløret ofte er synligt. Svovlhat hører til hatsvampe-ordenen, hvis frugtlegeme er opdelt i en stok og en hat. Begge er stærkt farvede.
Arter:
Gransvovlhat (Hypholoma capno ides) vokser i knipper på dødt nåletræ og er fremme fra august til marts. Hatten er okkergul med rødbrun midte og lameller, der skifter fra gult over lysegråt til violetgrå. Stokken er gullig og træet. Svampen har en 5-8 cm stor hat og er spiselig; den er især værdifuld på grund af den fine aroma.
Knippesvovlhat (Hypholoma fasciculare) er almindelig på stubbe af løvtræ fra juni til oktober. Hatten bliver 2-6 cm bred og er svovlgul med okkergul midte og en oftest gul stok. Lamellerne er først svovlgule, siden grønlige for til sidst at blive mørkt purpurfarvede; der er rester af mørkt farveslør ved randen af hatten. Svampen er værdiløs og smager bittert.
Teglrød svovlhat (Hypholoma sublateritium) er almindelig på løvtræstubbe og ses fra maj til oktober. Hatten bliver 5-10 cm stor, klokkeformet, glat og teglstensrød med lysere rand; stokken er 6-12 cm høj. Svampen er spiselig, men næsten uden smag og derfor ret værdiløs.