Denne slægt omfatter 30 arter, der har deres naturlige udbredelse hovedsagelig i Kina, Japan, Korea, i den lavere del af Himalayabjergene og i ganske enkelte tilfælde i det sydøstlige Europa. Slægten består af løvfældende buske eller små træer med kantede eller marvfyldte skud. Bladknopperne er som regel tykke og sidder korsvis modsat på disse skud. Bladene er ligeledes modsatte, hele og helrandede, kun sjældent snitdelte eller finnede. Blomsterne er helkronede, tvekønnede og undersædige; de fremkommer fra slutningen af maj til begyndelsen af juli og sidder samlet i topformede stande, sammensat af kvaste på endeeller sidestillede enårige grene. De er oftest violette eller purpurrøde, men forekommer også i helt hvide og lysegule nuancer; de har alle en fin og stærk duft. Frugtknuden er torummet med to frøanlæg i hvert rum; frugten er en aflang, trind eller sammentrykt kapsel.
De purpurrøde blomster hos syrensorten 'Andenken an Ludwig Späth' giver farve og duft i haven hele juni måned igennem.
Vækstkrav: De fleste syrener trives bedst på en næringsrig, veldrænet og kalkholdig jordbund; men for visse specielle arter, Syringa reflexa, Syringa komarowii og Syringa yunnanensis, vil en humusrig og mindre kalkholdig jord øge og udvikle blomstringen. I de fleste tilfælde tåler syrener en del blæst; men er jordbunden ugunstig, er ikke alle arter lige vindføre. Til gengæld er næsten alle fuldt hårdføre i Danmark over for vore almindelige frostgrader.
Pleje: De fleste syrener formeres ved frøudsæd, der normalt modnes og høstes i november-december; men hybrider og sorter formeres bedst ved okulation midt på sommeren eller ved podning på grundstammer på friland i marts-april. Stiklingeformering af visse arter kan lykkes med nogenlunde held; men metoden er usikker og anvendes oftest ved almindelig syren (Syringa vulgaris). Syrener forhandles altid som klump- eller containerplanter; de har et koncentreret rodsystem med mange trævlerødder, hvorfor de kan udplantes direkte på voksestedet uden egentlig rodbeskæring. Øvrig beskæring eller udtynding af busken skal kun foretages efter behov og med en god bevarelse af 1-2-årige grene af hensyn til blomstringen. Afklipning af afblomstrede stande vil gavne næste års blomstring, men virker ved høje buske ret uoverkommelig.
Anvendelse: De fleste arter er gode til hegnsplantning, idet de er sunde og frodige; men sorterne har ikke tilsvarende værdi, idet de oftest bliver bare forneden. Sorterne anvendes bedst enkeltvis eller i blandede busketter.
Arter: Almindelig syren (Syringa vulgaris) er kendelig ved ikke at have nogen udviklet ende knop på skuddene. Bladene er glatte; langskuddenes blade er finthårede med randhår. Undersiden er oftest lysere end oversiden; begge sider bærer spalteåbninger. De topformede blomsterstande er fint behårede eller glatte, oftest uden basale blade. De enkelte blomster er violette og som regel ret store med en diameter på 1-2 cm. Støvdragerne er gule. Frugten er en kapsel. Syren lader sig let formere ved frø, rodstiklinger eller rodskud. Almindelig syren har en mængde sorter, som i Danmark udvikler sig smukt og harmonisk; de fleste skal helst have lav beplantning omkring sig til at skjule de nederste, nøgne partier.
'Andenken an Ludwig Spath' er en velegnet og smuk busk med en ret kraftig vækst og 4-5 m høj. Den er ikke frembragt ved egentligt forædlingsarbejde, men blev fundet og udvalgt blandt adskillige tusinde andre frøplanter. Blomsterne er mørkt purpurrøde og fremkommer i store, kegleformede blomsterstande i slutningen af maj.
'Charles X' stammer fra ca. 1830; den er således en gammel kending og blev tidligere benyttet meget til drivning i væksthuse. Udendørs bliver dens vækst ikke så kraftig som de øvrige sorters; men den er til gengæld særdeles rigtblomstrende. Blomsterstandene er purpurrøde, med nogen nuanceforskel fra individ til individ. Velegnet i større busketter.
'Marie Legraye' er en enkeltblomstret syren med hvide blomster. Væksten er noget overhængende, og med sin blomsterrigdom er den velegnet som større hegns- eller hækplante.
'Michel Buchner' har store, tunge klaser af tætfyldte, lyslilla blomster.
Syrensorten 'Mme Lemoine' har tætfyldte, hvide blomster store, tunge klaser fra slutningen af maj til midt i juni. 'Mme Lemoine' er en stor og fuldtblomstret sort med helt hvide blomster fra slutningen af maj til midten af juni. I våde somre vil en stor del af blomsterne ikke komme til fuld udvikling, men sidder tilbage på planten som rustfarvede stande. Den har tendens til at blive bar forneden og bliver smukkest, når den plantes solitært. God til drivning. Adskillige andre sorter er frembragt i årenes løb; men langt de fleste kan ikke fremskaffes i almindelig handel.
Nævnes skal dog den gule 'Primrose' med enkle blomster i spinkle, fåtallige stande.
Syrensorten 'Primrose' har gule blomster, en usædvanlig farve for syrener. Væksten er ikke særlig kraftig.
Himalayasyren (Syringa emodi) stammer fra områderne omkring Himalayabjergene og blev omkring 1838-40 indført til Europa. Den har en stiv, opret vækst og bliver 4-5 m høj med ret tykke grene. Bladene er aflange, elliptiske og 8-20 cm lange. Bladoversiden er mørkegrøn, mens undersiden er hvidligblågrøn og helt glat. Bladknopperne er karakteristisk gullige inden løvspring. Kronbladene er lyslilla, senere falmende med tilbagebøjede kronflige og udragende støvdragere. Blomsterne, hvis duft er temmelig ubehagelig, er samlet i oprette, indtil ca. 15 cm lange stande og fremme i juni. Arten skal helst udplantes på en beskyttet plads, da den ikke er helt hårdfør i Danmark.
Hængesyren (Syringa reflexa) er en centralkinesisk art fra provinserne Hupeh og Szechuan. Den værdsætter vand og er derfor udbredt i regnrige bjergområder i udkanten af skovene. Planten er en letbygget busk med en totalhøjde på ca. 3 m. Grenene er helt glatte og bueformede. Bladene er aflangt ægformede, 8-20 cm lange og tilspidsede; bladoversiden er let rynket og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn med hårede nerver. Kronbladene er udvendig purpur-mørkrosa, mens kronfligene og det indvendige kronrør er hvidlige med oprette kronflige. Blomsterne sidder samlet i smalle, tætstillede, valseformede, indtil 15- 20 cm lange, overhængende stande; de fremkommer i begyndelsen af juni og holder normalt måneden ud. Frugten er en seglformet, glat kapsel, der er 1-1,5 cm lang. Arten anvendes meget i mindre haver, hvor den som solitærplante eller som led i mindre busketter gør god og smuk fyldest. Den kan anvendes som hegnsplante, idet den kun sætter få eller slet ingen rodskud.
Kinesisk syren (Syringa chinensis) er en hybrid af Syringa persica og Syringa vulgaris. Navnet er således misvisende, idet den ikke hører hjemme i Kina, men er opstået i Rouen i Frankrig,
hvorfor den vitterlig burde hedde rouen-syren. Dens vækst er middelkraftig med en højde ~å 3-4 m. Den er normalt bredtvoksende med slanke, overhængende skud og dens bredde overstiger ofte dens højde. Bladene er ægformede, glatte 4-8 cm lange og tilspidsede; bladgrunden er bredt kileformet. Blomstringen er rig; inden udspring er standene temmelig spinkle og løse, men de dækker til gengæld efter udspring det meste af planten. Kronbladene er lilla, ca. 7 mm i diameter med et langt kronrør og ægformede kronflige. Sorten 'Sauglana' har en smule mørkere blomster.
Persisk syren (Syringa persica) er en lille busk med smalle, lancetformede, tilspidsede, 3-6 cm lange blade. Blomsterne, der udvikles fra midten af maj, er lyslilla til næsten hvidlige og fremkommer i stor mængde på de spinkle grene, hvilket i blomstringstiden giver busken en overhængende vækst. Arten trives bedst på en varm, solrig plads i læ. Sorterne' Alba' (rent hvid) og 'Rubia' (livligt rød) er de bedste til dyrkning.
Prestonsyren (Syringa prestoniae) omfatter en række meget hårdføre sorter, der er opstået ved forædlingsarbejde hos Isabella Presto n i Ottawa, Canada. De har en meget kraftig vækst, og deres blomstring minder om hængesyrenens. De enkelte klaser er omkring 20 cm lange. 'Coral' har rosa blomster, der bliver blegere og næsten hvide hen mod afblomstringen. 'Elinor' har lysviolette til bleglilla blomster. 'Hiawatha' har lysrosa blomster med lidt mørkere knopper; planten bliver kun 1,5 m høj. 'Nocturne' har blålilla blomster i tætte, slanke klaser. Disse sorter er særlig velegnede til plantning på udsatte steder. De dyrkes meget i USA, Canada og i det nordlige Skandinavien, men kun sjældent i Danmark.
Småbladet syren (Syringa microphylla) har en lav og bred vækst med dunhårede skud, ægformede blade og stærkt duftende blomster i korte klaser. Sorten 'Superba' er bemærkelsesværdig ved sin lange blomstringstid, fra juni til september.
Ungarsk syren (Syringa josikaea) er en kraftig busk på 3-4 m's højde. Blomsterklaserne er 10-20 cm lange og oprette; farven er mørkviolet.
'Sensation' er en sjældent dyrket sort af almindelig havesyren (Syringa vulgaris).