Thrips er små, 1-5 mm lange insekter med en lang, bevægelig bagkrop. De går også under navnene frynsevinger eller blærefødder p.gr. af deres smalle, frynsede vinger og nogle blærer på fødderne, der er af stor betydning for dyrenes evne til at stå fast.
Larver og voksne thrips ligner hinanden; dog er de voksne normalt sorte eller brune, mens larverne er noget lysere. Enkelte arter er rovdyr og ernærer sig af andre smådyr; størstedelen er planteædere; men kun få arter optræder som skadedyr på dyrkede planter. Thripsene rasper hul på de øverste celler i plantevævet og suger plantesaften ud; derefter trænger luft ind i de tømte celler, og hele det udsugede areal får et sølvskinnende udseende. Den sorte, 2 mm lange ærtethrips suger omkring blomstringen på de unge blade og bælge, som bliver misdanne de og skrumpne med karakteristiske, lyse pletter. Kålthripsen ernærer sig først på vækstsæsonen på unge kålplanter samt på unge planter af andre kulturer som radiser og rødbeder. På frugttræer træffes pærethripsen, der allerede ved knopbrydningen begynder at suge på knopperne, så at bladene efter løvspring bliver misdannede med huller og rynker. Også i væksthuse og på potteplanter træffes en række thripsarter, som under gunstige betingelser kan have mange generationer om året. Thripssymptomer ses på begonie som tynde, brune, slyngede striber på bladene. Nelliker får grålige pletter på bladene og striber på kronbladene af en farve, der afviger fra blomstens egen farve, f. eks. røde striber på hvide blomster. På alpevioler viser skaden sig som smalle, snoede tegninger på blomsten; hos en lang række andre prydplanter viser thripsenes tilstedeværelse sig som lyse, glinsende partier på bladene.
Thrips trives bedst under varme, tørre forhold, hvorfor angreb på stueplanter kan hæmmes ved hyppige overbrusninger. Kemisk bekæmpelse kan foretages ved sprøjtning med pyretrum. På friland vil thrips kun sjældent være et alvorligt problem.