Thuja - Thuja

Thujaslægten består af 6 arter, der er vildtvoksende i Nordamerika og øst­asien. Navnet er et oldgræsk navn på et træ med vellugtende ved. Træet blev før Linnés tid kaldt arbor vitæ, dvs. livets træ eller livstræ, og menes at være brugt som symbol på livet og udødeligheden.

Thuja er stedsegrønne træer med en smalt pyramideformet vækst; der dyrkes en række haveformer med træ­eller buskagtig vækst og med varieren­de løvfarve. Veddet er blødt og let og blev tidligere i Nordamerika anvendt af indianerne til bygning af huse, kano­er og totempæle. Nålene er modsatte eller kransstillede og skældannede. Planten er oftest enbo, med både han­- og hunblomster på samme individ. Hanblomsterne er kugleformede; hunblomsterne udvikler en træagtig, aflang kogle med taglagte skæl, der er sammenvoksede ved basis. Herved kendes den fra dværgcypres og ædel­cypres (Chamaecyparis), der har kug­leformede kogler.

Livstræ (Thuja) findes i talrige former. Her ses en kegleformet type med gullige nåle.

Arter: Almindelig thuja (Thuja occi­dentalis) fra det' østlige Canada og nordøstlige USA blev indført til Euro­pa 1566. Træet er en værdifuld pryd­plante, og en række sorter er alminde­ligt plantet i Danmark i haver og på kirkegårde. Det er hårdført, ret nøj­somt, let at dyrke, tåler både sol og skygge, tåler omplantning i en høj alder og tåler kraftig beskæring. Det anvendes både som fritvoksende træ og som hækplante. Af almindelig thuja skal her nævnes følgende sorter: 'Ar­gentea' med mange sølvhvide kviste; 'Aurea' med bred, buskagtig vækst og mørkegule nåle; 'Columbia' med en lav, bred, pyramideformet vækst og tynde grene med både sylformede og skælformede nåle; 'Fastigiata', ca. 10 m høj med en smal, kegleformet vækst og korte grene; 'Globosa' med kugle­formet, dværgagtig vækst; 'Littie Gem' med bred, lav, mørkegrøn, dværgagtig vækst; 'Lutea' med pyramideformet, tæt vækst og lysende gule nåle; 'Kelle­ris' , grøn med søjleformet vækst; 'Rheingold' ofte med flere stammer og bronzegule nåle, ca. 2 m høj; og 'Wa­reana', der er grøn med søjleformet vækst.

Japanthuja (Thuja standishii) fra Ja­pan bliver indtil 18 m høj med en ret bred, noget ud spærret vækst. Grenene er hvidligt spættede på undersiden, og nålene, der er skælformede og uden kirtler, sidder tæt sammen og er gullig­grønne.

Koreansk thuja (Thuja koraiensis) fra Korea bliver en busk eller et lille træ, ca. 8 m høj med udbredt vækst.

Kæmpethuja (Thuja plicata) fra Ala­ska og det vestlige Nordamerika bliver i hjemlandet indtil 60 m høj og her i landet ca. 30 m. Kæmpethuja plantes flere steder i Danmark som skovtræ, men findes også i større parker og haver. Kronen er kegleformet, og skuddenes sidste forgreninger er ofte ret lange og hængende. Nålene er tiltrykte, fladstillede skæl med aflange kirtler, på oversiden lysende grønne og på undersiden mørkere. Træet forbli­ver smukt grønt hele vinteren og tåler skygge. Det sætter pris på høj fugtig­hedsgrad i luft og jordbund.

Kæmpethuja (Thuja plicata) bliver indtil 60 m høj i hjemlandet Nordamerika.