Logo

Tidsel - Cirsium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tidsel - Cirsium

Tidsler er oftest stærkt tornede, urte­agtige planter, hvoraf nogle arter er enårige, de fleste flerårige. De betragtes næsten alle som besværlige ukrudts­planter; men i staudebedet dyrkes flere arter fra især Sydeuropa med elegant vækst og smuk blomstring. Stænglerne er oftest stive og oprette og i lighed med bladene mere eller mindre torne­de. Kurvblomsterne er hvide, gullige eller røde, og frøene er forsynet med en fin uld, der sørger for frøenes spredning med vinden. Flere af arterne har kraftige rodstængler, som gør, at planterne hurtigt breder sig.

 

Agertidsel (Cirsium arvense) er en besværlig ukrudtsplante, men har smukke blomster og dekorativ frøuld.

 

Vækstkrav: Ukrudtsplanterne blandt tidslerne trives især på velgødet mark- ­og havejord. I naturen træffes de også i let og tør jord langs veje og på skrånin­ger, og kåltidsel og kærtidsel sætter pris på megen fugtighed. De vokser sjældent i tæt skygge.

 

Formering: Tidslerne formerer sig let ved frøspredning eller ved rodskud. Haveformerne formeres bedst ved frø­udsæd om efteråret direkte på bliveste­det. Ældre planter tåler dårligt om­plantning.

 

Anvendelse: Haveformerne er smukke i et stort blomsterbed, i en flerårig blomstereng eller ved bredden af ha­vens vandparti.

 

Arter:

Agertidsel (Cirsium arvense) er en kraftig og besværlig ukrudtsplante med indtil 180 cm høje, kantede stæng­ler med tandede, stikkende blade og små stande med lilla blomster. Den breder sig stærkt ved siderødder fra de kraftige pælerødder.

 

Alpetidsel (Cirsium spinosissimum) er vildtvoksende i Alperne og Karpater­ne, hvor den findes op til 3000 m's højde. Planten er ret lav, fra 20 til ca. 100 cm, med gulgrønne stængler, fyldt med spidse torne. Bladene er bleg­grønne og blomsterne hvidlige eller svagt gullige. Den blomstrer fra juni til oktober og kan anvendes i stenbedet.

 

Flodtidsel (Cirsium rivulare) findes vildtvoksende langs flodbredder og på fugtige enge i Mellem- og Sydeuropa. Den er en indtil 120 cm høj staude med smukke hvid årede grønne blade og skarlagenrøde kurvblomster. l plante­skolerne kan man købe sorten 'Atro­purpureum' med kraftigt mørkerøde blomster.

 

Forskelligbladet tidsel (Cirsium hele­nioides) har en rank, ofte hvidfiltet stængel, der bliver 40-100 cm høj. Bladene er forskellige i formen, nogle helrandede, andre fjerfligede; bladun­dersiden er hvidfiltet. I planteskolerne sælges arten ofte under det botaniske navn Cirsium heterophyllum. Sorten 'Rubrum' har kraftigere røde blomster end arten; begge blomstrer i juli og august.

 

Horsetidsel (Cirsium vulgare) er en velkendt, toårig ukrudtsplante. Den har en forgrenet stængel og fjerfligede blade med finttornet overside og hvid­filtet underside. Kurvbladene er linje­formede og forsynet med torne i spid­sen. Den blomstrer i sit 2. leveår med 3-5 cm lange, enlige blomsterhoveder.

 

Kærtidsel (Cirsium palustre) findes vildtvoksende i Danmark i moser og på fugtig bund i skove og enge. Den har stærkt tornede blade og tvekønnede, oftest mørkerøde blomster. Hele plan­ten er kraftig og stift opret; den er toårig.

 

Kåltidsel (Cirsium oleraceum) er en almindelig ukrudtsplante på fugtig bund i enge, moser og grøfter. Hele planten er glat, saftiggrøn og har store grønne højblade om de gullighvide kroner. Den er måske den mindst dekorative af alle vore tidselarter.

 

Lav tidsel (Cirsium acaule) har roset­stillede blade og er helt uden stængel; bladene er fjerfligede og stærkt torne­de. Blomsterne er purpurrøde. I haven kan den anvendes som bunddække i et solvarmt stenbed, hvor den kan blom­stre fra juli til september.

 

Uldtidsel (Cirsium eriophorum) er en toårig plante, der hører hjemme i Al­perne. Blomsterstandene er helt ind­hyllet i spindelvævsagtig uld; heraf bå­de det danske og det botaniske navn (eriophorum = uldklædt). I plantens l. leveår udvikles en tæt blad roset med grøn bladoverside og hvidfiltet underside; 2. år udvikles 150 cm høje stæng­ler med blåviolette blomsterkurve. Trives bedst på kalkholdig jord.

 

Horsetidsel (Cirsium vulgare) er en toårig ukrudtsplante med en bladroset det første år og meterhøje blomsterstængler det følgende år.

 

Andre tidselslægter:

De ovennævnte tidselarter tilhører gruppen bladhoved­tidsler (Cirsium); men også inden for andre slægter findes smukke eller in­teressante tidseltyper.

Bakketidsel (Carlina vulgaris), se den­ne artikel.

Bjergtidsel (Carlina acaulis), se denne artikel.

Guldtidsel (Scolymus hispanicus), se denne artikel.

Kruset tidsel (Carduus crispus) er en almindelig, toårig ukrudtsplante langs vej kanter i det østlige Danmark.

Marietidsel (Silybum marianum) er en enårig eller toårig tidsel, der af og til optræder i haver og langs veje og stier. Se artiklen Marietidsel.

Nikkende tidsel (Carduus nU/ans) er en toårig tidsel, der ofte findes i grus­grave og langs veje.

Sølvtidsel (Carlina acanthifolia), se denne artikel.

Tornet tidsel (Carduus acanthoides) er en ikke helt almindelig vild plante med spindelvævshårede stængler og fjerfli­gede blade.

Æselfoder (Onopordum acanthium), se denne artikel.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (36 stemmer)
Siden er blevet set 17.314 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her