Logo

Tjærenellike - Lychnis viscaria

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tjærenellike - Lychnis viscaria

Tjærenellike har navn af de mørktfar­vede , leddelte stængler, der er stærkt klæbrige, især under de øverste led. Det botaniske navn Lychnis er afledt af det græske lychnos = lys, lampe efter de skinnende blomster. Den er en 20-50 cm høj staude med aflange, lancetformede blade og purpurrøde blomster i tætte, toplignende kvaste. Den er vildtvoksende fra Europa over Sibirien til Japan; her i landet blom­strer den i juni-juli. Den er udmærket til afskæring, velegnet til staudebedet, og da den tåler tør jord og sol, er den også en udmærket stenbedsplante. Der findes en del have sorter , hvoraf den fyldte form, 'Plena', er en af de bedste. 'Alba' er en hvid varietet, og 'Splen­dens' har meget store, lysende røde blomster.

 

Tjærenellike har røde blomster i kvaste, som lyser i solen. Sit navn har den fået på grund af de mørke, klæbrige stængler.

 

Vækstkrav: Tjærenellike trives bedst i en ret næringsrig jord, som dog samti­dig skal være let og veldrænet, så at planten ikke udsættes for stående vand om vinteren. Den tåler megen sol, men kan også vokse i halvskygge.

 

Formering: Tjærenellike formeres let ved frø, som sås i bænk om foråret. I reglen vil planterne sætte rigeligt med frø, som udmærket kan anvendes; men havesorternes frø må foretrækkes, da vildplanternes frø sjældent giver stabi­le kulturplanter. Sorterne kan ligele­des formeres ved deling eller stiklin­ger.

 

Andre arter: Lychnis alpina, alpe­tjærenellike, er en lav, pudedannende stenbedsplante, som blomstrer i juli-­august med mørk rosa blomster. Den kræver surbund og trives bedst i fuld sol, men må betegnes som en liebha­verplante. Formeres ved frø.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (12 stemmer)
Siden er blevet set 4.202 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1228129-06-2018 12:11:21 Lau norrmann
Hvor kan jeg købe TJÆRENELLIKE frø. Håber at der er nogen der kan hjælpe mig

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her