Logo

Trådpalme - Washingtonia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Trådpalme - Washingtonia

Slægten Washingtonia er kun lidet kendt; den stammer fra Arizona og Californien, og der kendes kun to arter. Det er viftepalmer med særprægede stammer, hvorpå de døde blade og bladstilke hænger, omgivet af lange basttaver. Bladstilken kan være helt eller delvis tornet. Slægten har fået navn efter USAs første præsident, Georg Washington.               I

 

Trådpalme (Washingtonia fiiifera) har dekorative stammer, omgivet af tørre bladstilke. Planten bliver ret kraftig og er derfor bedst egnet i vinterhave.

 

Pleje: Trådpalme kan kun dyrkes i store potter eller krukker; den tåler sol, men må dog i den varmeste som­mertid beskyttes mod skarp, direkte sol. Om sommeren kan den anbringes udendørs. I vækstperioden, der også falder om sommeren, skal den have meget vand, og jævnlige overbrusnin­ger medvirker til at hæve luftfugtighe­den. Om vinteren kan den holdes no­get mere tørt og anbringes i et køligt, luftigt rum. Ompotning bør ikke finde sted, før planten er ved at vokse ud af potten; som pottejord bruges en stan­dard-jordblanding, f.eks. enhedsjord. I almindelighed er det dog ikke nød­vendigt at potte om; man kan klare sig med at lægge et jordlag oven på det gamle.

 

Formering: Washingtonia formeres i specialgartnerier ved importerede frø.

 

Arter:

Washingtonia filifera har en tyk, grålig stamme, som i toppen bærer en krone af lange grågrønne. læderag­tige blade, der er sammenvoksede i ca. halvdelen af bladenes længde; fra ran­den af bladsnittene hænger lange taver ned. Den har også ofte en nedhængen­de kappe af visne blade under den grønne bladroset. De lange, grønne bladstilke er besat med torne ved grunden.

 

Washingtonia robusta har en slank, brun stamme, der kan nå en højde på 30 m i naturen. Bladene er skinnende og stive; ved grunden har de en oran­gegul plet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (21 stemmer)
Siden er blevet set 6.369 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1271615-07-2019 06:45:13 John jdysted
Jeg dyrker en del planter i potter fra sydens land som kommer ind om vinteren. De fleste er nogle jeg selv har lavet
296106-12-2009 11:24:15 Kristian Lautrup
Har set den flere gange i naturen og det er nu lykkes mig at få den til at spire fra frø jeg har købt i løbet af 6 uger så helt sikkert en god begynder palme. :)

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her