Råddenskab i et sår på stammen renses af en »trækirurg«.
Træer har ligesom andre levende organismer en betydelig evne til gennem en
særlig celledannelse at hele sår, som er påført dem f.eks. gennem beskæring, påkørsel, lynnedslag eller stormskade. Er der tale om unge træer, som har gode livsvilkår og er i god vækst, har de normalt et betydeligt kraftoverskud og kan selv bekæmpe svampe- og bakterieangreb, ligesom sårene overgros helt med ny bark. Er der imidlertid tale om udvoksede træer, som har udviklet sig fuldt ud på de givne vilkår, kan de ikke altid selv lukke større sår så hurtigt, at der ikke opstår råd og hulhed i veddet. Tilsvarende gælder for træer, som af arkitektoniske grunde til stadighed beskæres, eller træer, som blot er udsat for en ukyndig eller sjusket beskæring, der efterlader korte grenstumper på stammen eller giver store rivninger i barken. Er skaden sket for nylig, kan en dygtig fagmand med sav og svampedræbende maling yde træet betydelig hjælp til selvhjælp; men oftest tilkaldes han først, når træet er så hårdt medtaget, at der falder døde grene ned eller svampe- og bakterieangreb bliver så udtalte, at der er øjensynlig fare for, at træet skal blæse omkuld. Her må den lægende træpleje, trækirurgien, sættes i værk, i hvert fald når der er tale om træer, der er særlig værdifulde som enkeltindivider eller som indgår i en større sammenhæng, f.eks. i en alle, hvor fornyelse af enkelte træer er en arkitektonisk set dårlig løsning. Lægende træpleje er en opgave for særligt uddannede gartnere, der anvender specialværktøjer og -malinger. Hvor man tidligere udfyldte hulheder i stammen med beton, var det en overgang »god latin« blot at fjerne alt angrebet væv og afdræne hulheden for indtrængende vand. Siden fremkom plastiske fyldstoffer, som svulmede op, hærdnede og udfyldte hulheden fuldstændig. For tiden er man mest tilbøjelig til at tro, at træets evne til at bekæmpe svampe- og bakterieangreb forstyrres ved alt for mange velmente kirurgiske indgreb. Det er ofte bedre at sætte ind over for fysiske og kemiske påvirkninger som vandmangel, saltskader, komprimeret jord osv., som træet har ringere naturlige forudsætninger for selv at klare og som påvirker dets almentilstand betydeligt.
Generelt må det siges, at enhver beskæring, hvad enten den er et mål i sig selv eller tjener til at afbøde skader, som er påført træet, bør udføres fagligt korrekt og med ordentligt værktøj, så at træets egen evne til sårheling støttes bedst muligt. Videre må man gøre sig klart, at træer som andre levende væsener har en begrænset levetid, afhængig af arten og de livsvilkår, der bydes. Allervigtigst er det derfor, at man planter afløsere for udlevede eller skadede træer, nogle år før disse nødvendigvis må fældes på grund af deres udseende og farlighed.
Se også artiklerne Beskæring og Kallus.
I København, Gladsaxe og Århus kommuner har man foretaget infrarød luftfotografering af træbestanden. De grønne farver bliver røde på disse billeder, og af farveforskellene kan man aflæse uregelmæssigheder i træernes sundhedstilstand. På billedet her ses et udsnit af Nørrebro. Længst til højre de nyplantede kastanjer langs Fredensgade og oven for disse Amorparken ved Rigshospitalet. Træerne langs gaden er misfarvede som tegn på saltskade. Midt i billedet de store træer omkring Johanneskirken og forneden kastanjerækkerne omkring Søerne.