Logo

Trichopilia - Trichopilia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Trichopilia - Trichopilia

Trichopilia er en epifytisk planteslægt, der stammer fra Centralamerika. De flade pseudobulber er aflangt-ovale. De læderagtige blade er lanseformede. Blomsterstænglen udspringer fra grunden af pseudobulben og bærer en eller flere blomster, der er tragtforme­de med en temmelig stor læbe.

 

Pleje: Trichopilia kræver megen frisk luft, og fra marts til oktober skal den have meget vand og regelmæssig næ­ring; herefter reduceres vandingen, men dog ikke så kraftigt, at pseudobul­berne skrumper ind. Ompotning sker bedst i marts. Pottejorden skal bestå af en meget grov, lys spagnum, og plan­terne pottes om hvert 2.-3. år. Den bedste vintertemperatur i december-­januar er 10-12°C.

 

Formering: Trichopilia formeres ved frø, men bedst i specialgartnerier.

 

Trichopilia er en orkidé, som ikke er særlig nem at dyrke i stue. Her ses

Trichopilia suavis.

 

Arter:

Trichopilia fragrans blomstrer i december-januar med velduftende, hvidgule blomster, der er samlet 2-4 sammen på en kort stængel.

 

Trichopilia taxa har rosa til grøn hvide blomster. Blomstringstidspunktet vari­erer, men er oftest september-novem­ber.

 

Trichopilia marginata blomstrer om foråret med en enkelt blomst på hver stængel. Blomsterfarverne er lysebrun til hvid purpur.

 

Trichopilia suavis blomstrer om foråret med cremefarvede, rødprikkede blom­ster, der sidder 2-5 sammen på en hængende stængel.

 

Trichopilia tortilis blomstrer med en enkelt blomst på hver stængel. Blom­sterne er rosa-gulgrønne-hvide og blomstringstidspunktet foranderligt, oftest december-februar. Se tegningen forrest i denne artikel.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.170 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her