Logo

Trompettunge - Salpiglossis sinuata 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Trompettunge - Salpiglossis sinuata 2

Salpiglossis kommer af græsk salpinx = trompet og glossis = tunge; navnet hentyder til kronens og griflens form. Slægten er vildtvoksende i Sydamerika og består af 8 arter, hvoraf en dyrkes som prydplante haver, nemlig trompettunge (Salpiglossis sinuata) fra Chile og Peru. Det er en meget smuk, enårig sommerplante med en række sorter, der adskiller sig ved blomster­størrelse og -farver. Planten er halvt opret, 40-60 cm høj, grenet og med kirtelhår. De nedre blade er stilkede, elliptiske, tandede til snitdelte, mens de øvre er mere eller mindre hele og siddende. De langstilkede blomster er svagt skæve, 6 cm lange og brede, tragtformede og samlet i endestillede kvaste. Kronen er ofte flerfarvet med strågult til gult svælg og purpurfarvede årer og tegninger; men der findes også typer med purpur, blå, røde og creme­hvide farver; alle har et dejligt fløjlsag­tigt skær. Griflen er tolappet; den ene lap er tungeformet. Frugten er en kapsel med mange små frø.

 

Trompettunge (Salpiglossis sinuata 'Grandiflora') sælges oftest i blandede farver.

 

Vækstkrav: Planten foretrækker en varm, dybmuldet, let, veldrænet jord i sol og tåler ikke fugtighed.

 

Pleje: Frø sås på blivestedet i april­-maj eller i bænk eller hus i april. Småplanterne pottes og udplantes her­fra i maj-juni med 20 cm's afstand.

 

Anvendelse: Blomsterne er langstilkede og holdbare og egner sig til afskæ­ring. Planten er også velegnet i bed sammen med andre sommerplanter.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (14 stemmer)
Siden er blevet set 3.049 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her