Ikke alle havefolk sætter pris på bellis i græsplænen, selvom man næppe kan tænke sig et smukkere syn end en blomstrende bellisplæne. Tusindfryd er kraftige og robuste planter, der breder sig på græssets bekostning. Man må derfor gøre op med sig selv, om man vil have en »engelsk« plæne udelukkende bestående af græs, eller om man vil tillade, at tusindfryd og andre blomsterplanter får lov til at brede sig.
Bellis er en flerårig plante med kraftige bladrosetter, som trykker sig til jorden og på den måde tager lys og luft fra græsplanterne. Bellis breder sig med vandrette vandreskud til alle sider. Vandreskuddene afsluttes med nye rosetter, og på den måde dannes i løbet af sommeren ret store kolonier. På kold jord og i stærk skygge bliver bellisplanterne stående på rosetstadiet uden at blomstre. Når forholdene tillader blomstring, strækker sideskuddene sig til lange, lodrette skafter, der hver ender med en lille kurvblomst med hvide randkroner og gule skivekroner.
Hovedblomstringen finder sted i maj, men ellers kan tusindfryd blomstre næsten hele året, kun afbrudt af vinterens frostperioder. Blomsterne lukker sig i regn og mørke ved at bøje randkronerne ind over skivekronerne i midten. Tusindfryd er vanskelig at fjerne ved lugning, da det er svært at få alle rodslåede stængler med op.
Endelig må man være opmærksom på, at der altid vil opstå bare pletter i plænen efter bellis, som man har fjernet ved lugning.
--