Tusindgylden er spinkle, oftest enårige urter, hvoraf 4 arter er vildtvoksende i Danmark. Bladene er buestrengede, æg- tillinjeformede, og blomsterstanden er oftest sammensat af gaffelkvaste. Kronen er tragtformet og fladkravet, femtallig, hvid eller rosafarvet. Støvknapperne er lange og bliver proptrækkeragtigt snoede efter åbning og udtømning af støvet. Støvfanget har en trådformet griffel og et tolappet ar.
Arter:
Hovedtusindgylden (Centaurium capitatum), 2-10 cm, er meget sjælden i Danmark og vokser på kun få lokaliteter. Planten har en bladroset ved basis og mere eller mindre ustilkede blomster, der sidder i et tæt hoved. Juli-august.
Liden tusindgylden (Centaurium pulchellum) er en spæd lille plante, 2-25 cm høj, der vokser på strandenge og af og til ved ferskvand. Planten har ingen bladroset ved basis. Grenene er ofte gaffeldelte fra basis og med tydeligt stilkede, meget små blomster. Juli-oktober.
Marktusindgylden (Centaurium minus), 10-40 cm, vokser på skrænter, i krat og høje enge. Denne plante blev af den gamle lægebogsforfatter Simon Paulli kaldt »Tusind dyder«, og planten blev tidligere anvendt mod mange sygdomme. En lud blev brugt til farvning af hår samt som middel mod ringorm. Den friske plante sat på brændevin giver en udmærket bitter, der menes at være god mod gigt. Planten er overvintrende enårig (vinterannuel); den er glat og med en bladroset ved basis. Den oprette, firkantede stængel er optil grenet og bærer modsatte, ovale blade. De rosenrøde, sjældnere hvide blomster er samlet i en tæt, endestillet kvast. Juli-august.
Strandtusindgylden (Centaurium vulgare), 5-30 cm, vokser på strandenge og er en overvintrende enårig urt med bladroset ved basis. Alle blade er linjeformede, og de mørkerøde blomster er ustilkede og ganske store. Juli-oktober.