Vaccinium er formentlig afledt af latin vacca = ko og vitis = vinstok; idaea fortæller, at denne vinstok vokser på bjerget Ida på Kreta. »Vinstokken« var dog oprindelig en blåbærbusk, der er nær beslægtet med tyttebær. Tyttebær findes vildtvoksende i fri dansk natur på heder, i skove og hedemoser, især i Jylland og Nordøstsjælland. Det er en 10-30 cm høj, stedsegrøn busk, der ofte breder sig ved underjordiske udløbere. Den har små blanke, mørkegrønne blade, der er indrullede i kanten og på undersiden lysere og noget prikkede af kirtler. Den blomstrer i juni med små hvide eller lyserøde, klokkeformede blomster i nikkende klaser. De højrøde bær, der modner i august-september, er spiselige og glimrende i rå tilstand til syltetøj, der især er velegnet til vildtretter; det indeholder store mængder C-vitamin og tillige en del A-vitamin. De grønne blade kan bruges til urtete; de indeholder alkaloidet arbutin, der kan udvindes som hvide krystaller med en bitter smag.
Tyttebær er en almindelig skovbundsplante i det nordlige Skandinavien, men findes også i Jylland.
Vækstkrav: Tyttebær kan med held dyrkes i et lyngbed eller på et stenbed i sol eller halvskygge; men planten er sjældent under egentlig kultur; bedst
egnet er den til en sommerhushave. Den kan klare sig på et tørt sted; men vil man have det bedste udbytte af frugterne, bør den plantes på fugtig, men ikke våd surbund. Formering sker lettest ved fradeling af de underjordiske udløbere; men bærrene kan også sås i fugtigt tørvemel, eller man kan skære urteagtige stiklinger i juli og stikke dem i fugtigt tørvemel under glas. Det anbefales at anvende roddanner , da det ellers kan vare flere år, før stiklingerne slår rod.
Tyttebær er meget vitaminrige og især velsmagende i rå tilstand, rørt op med sukker til bl.a. vildtretter.