Logo

Væddeløber - Chlorophytum comosum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Væddeløber - Chlorophytum comosum

Væddeløber stammer fra Sydafrika. Det botaniske navn betyder direkte oversat »grøn plante«; men de typer, der dyrkes, er som regel hvidbrogede. Væddeløber er en rosetplante med kort jordstængel og fortykkede birød­der. Bladene er linje- eller lancetfor­mede og samlet i en roset; de er indtil 50 cm lange og 4 cm brede. Blomster­skaftet kan blive 100 cm langt, er forsynet med 2-3 grønne, linjeformede blade og en enkel eller forgrenet klase af blomster; planten danner ofte nye rosetter i blomsterstanden inde mellem blomsterne. Plantens vækst er i begyn­delsen opret; men efter blomstringen bøjer blomsterskaftet sig nedad og danner hængende skud med små nye planter. Planten har fortykkede birød­der, der rummer reservenæring, og er en uhyre velegnet stueplante.

 

Væddeløber (Chlorophytum comosum) er en af de allernemmeste stueplanter. Den behøver kun vand nu og da, og ellers kræver den ingen særlig pleje.

 

Pleje: Væddeløber trives både, hvor der er meget lys og hvor der er megen skygge. I sommerhalvåret tåler den ikke direkte, skarp sol. Hvis stueluften er meget tør, kan regelmæssige over­brusninger være gavnlige, bl.a. for at undgå brune bladspidser. I vækst- og blomstringsperioden skal den have for­holdsvis meget vand og næring regel­mæssigt. I vinterperioden vandes den ikke ret meget, og der tilføres slet ingen næring. Hvis bladspidserne ikke hænger frit, kan også det medføre brune bladspidser. Når rødderne be­gynder at stikke op af potten, er det på tide at potte om; den bedste jord er en standard-jordblanding, baseret på spagnum. Jo mørkere planten er place­ret, jo mindre tydelig bliver afgræns­ningen mellem de grønne og de hvide striber.

 

Formering: Væddeløber kan formeres både ved frø og udløbere; men den letteste måde er blot at anbringe udlø­berne fra planten i en potte med jord, dække rødderne let og holde jorden fugtig.

 

Sorter: Chlorophytum comosum 'Vari­egatum' er den mest dyrkede af sorter­ne. Den har hvide striber i bladenes længderetning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (226 stemmer)
Siden er blevet set 48.101 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1331325-01-2022 00:00:58 bente
Jeg har en væddeløber med rigtig mange "blomster". Jeg har fået formeret ved at sætte dem i vand, foræret dem væk og ladet resten sidde på moderplanten. Stænglerne med de nye planterer blevet visne, så nu må jeg vist hellere få dem sat inden de dør. Vi skriver nu d. 24 Januar, mon jeg kan lykkedes med at plante dem i jord, et par stykker i vand og lykkedes med det i vindueskarm eller skal de have det mørkere? Altså dem i jord. Moderplanten overlever ikke, de mange nye har vist suget al saft og kraft ud f den. Og ja, en dårlig årstid ....Så ser jeg, de også kan danne frø, det anede jeg ikke - hvordan ser de ud?
1244207-10-2018 12:27:55 Paula Djervad
Rigtig god artikel,hvordan formerer jeg væddeløberen via frø og hvor gammel er planten når den begynder at produserer frø.
1206201-02-2018 13:25:13 Claus Hansen
Elsker simpelthen denne plante. Spørg om en til to aflægger hos tandlægen, frisøren, på biblioteket eller hvor man nu møder den. Jeg har fyldt et hus på mindre end et halv år med denne plante. Den er fantastisk!
360903-06-2015 17:34:20 Jytte Jensen
Jeg ville så gerne vide hvorfor bladspidserne bliver brune. Var bange for om jeg havde overvandet denne skønne plante. - Jeg har læst den skal overbruses, så tak, - det vil jeg gøre.
190104-02-2015 19:33:33 dr. greenthumb
Alle planter optager CO2 og afgiver O2 - det er en del af photosyntesen. Det væddeløberen krediteres for at kunne er, at den fjerner andre gasser fra luften, specielt benzen, formaldehyd og CO (kulmonooxid)
190215-07-2014 14:13:03 Kim Christiansen
Vædderløber optager mere af den kuldioxid vi udånder og omdanner den til ilt, hvilket vil sige at i rum fyldt med væddeløber er der god rensning af luften ( fjerner dog ikke dårlig lugt)
190315-07-2014 12:35:23 Susanne Petersen
Er det rigtigt at den renser luften dvs bidrager med frisk ilt ( luftrenser
190431-03-2014 03:22:39 Kim Christiansen
Mine væddeløbere er helt grønne og uden den hvide stribe.
190530-03-2014 17:30:07 Astrid mundal
eg har købt mig 4 Chloropytum comosum
190605-02-2013 16:29:57 Dorte Andersen
hvorfor får min væddeløber brune spidser, der er ikke nogen der rører ved den
190715-05-2012 11:53:10 Nana Gitz
Jeg har læst, at bl.a. denne plante er i stand til at fjerne den maksimale grænseværdi af formaldehyd (udskilles bl.a. fra spånplader) i et 50 kubikmeter stort rum på halvanden time! Plantens blade optager og neutraliserer giftstofferne og omdanner luftens co2 til ilt.
190802-05-2012 22:18:50 KIM
Er man dårlig til at holde planter, er væddeløber en god måde at have planter i sit hjem på, da den er taknemmelig for det vand man husker at give den. Væddeløber er udnænt af NASA til værende en af verdens 10 mest iltgivende planter - endnu en grund til at dyrke den i sit hjem.
190916-04-2012 14:53:01 Anne Gregersen
Jeg har store problemer, med at få udløbere. Min plante kommer hele tiden med flotte blade, men desværre ingen tegn på udløbere, Er der nogle der kan hjælpe mig. ????
191007-01-2012 02:54:00 Charlotte
Hvor kan den købes?
191111-05-2011 23:19:52 Jannick
er det nødvendigt at skære udløberne fra inden man sætter dem i jord eller opnås bedre resultat ved at lade den slå rødder ind man skærer den fri fra moder planten? Har også haft succes ved at sætte skudende i vand.
191212-03-2011 01:21:41 Torben
Fantastisk plante, men har haft problemer med usunde blade. For lidt lys, vand eller jord måske. Eller for kold luft?
Ser dog ud til at trives igen efter at være blevet trimmet.
191326-02-2011 22:12:13 Bent
Har lige købt en for første gang.
191410-08-2010 12:20:47 Niels-Erik
Gode oplysninger. Min plante vokser helt vildt og har nu 3 skud, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre ved.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her