Venussko - Paphiopedilum

Venussko stammer fra Asien og omfat­ter ca. 60 arter. Slægten omtales ofte under det botaniske navn Cypripedium (dansk: fruesko); men de to slægter minder ikke så meget om hinanden, at det berettiger til denne sammenblan­ding af navnene. Navnet Paphiopedi­lum stammer fra græsk Paphos, en by på Cypern med det ældste og mest kendte tempel for Afrodite, romernes Venus, og pedilon = sko. Venussko er en kendt orkidéslægt, der omfatter nogle af de populæreste orkidéer.

De er jordboende planter med torade­de, tykke, saftholdige blade. Blomster­ne er enlige eller samlet i fåtallige stande; de to ydre blosterblade er sammenvokset til et nedad-fremadret­tet blad; fanen er stor og opretstående. De to indre blosterblade er smalle og mere eller mindre bølgede; læben er stor og poseformet med opretstående rande. Blomsterstænglen er bladløs og behåret. Planten har ikke nogen egent­lig hvileperiode, men efter afblom­stringen dør de overjordiske dele bort. Den har rhizom uden pseudobulber og læderagtige, grønne eller plettede bla­de; rødderne er kødede, og blomster­stænglen udvikles fra midten af planten. Siden det engelske firma Veitch introducerede hybriden harrisianum, er der registreret langt over 6000 hybri­der. Plantens store popularitet skyldes uden tvivl den lange blomstringstid og blomsternes gode holdbarhed; blom­stens farve varierer fra hvid grøn til mahognibrun.

Pleje: Paphiopedilum insigne skal have en nattemperatur mellem 10 og 13°C og en dagtemperatur på 18-200C; på varme dage må temperaturen helst ikke komme over 25°C. I juni-juli skal nattemperaturen være så lav som mulig for at fremme knopdannelsen; hvis ikke, kan man ikke forvente mange blomster. Venussko med grønne blade bør have en nattemperatur mellem 15 og 18°C og dagtemperaturer mellem 18 og 20°C; om sommeren skal de have temperaturer på omkring 15°C om nat­ten og 25-30°C om dagen, helst ikke højere. Om foråret, efter blomstring og eventuel ompotning holdes en tem­peratur på 18-20°C for at fremme den vegetative udvikling. Fra juli til sep­tember holdes temperaturen noget la­vere om natten; eventuelt kan der gives nogen luft. God luftcirkulation er nødvendig. Ved overbrusninger kan for lav luftfugtighed afhjælpes. Venus­sko med brogede blade skal have mere varme, 18-20°C om natten og 25-30°C om dagen. Om vinteren skal planterne have så meget lys som muligt, mens det om sommeren kan være nødvendigt at skygge noget. Det bedste tidspunkt for ompotning af blomsterdygtige planter er januar-marts; blomstringen skal væ­re afsluttet på tidspunktet for potnin­gen. Paphiopedilum lawrenceanum og hybrider som 'Claire de Lune' og Paphiopedilum maudiae pottes i sep­tember, ligeledes efter blomstringen; ikke-blomstrende planter kan pottes hele året. Som substrat bruges en me­get grov spagnum blanding. Der har i tidernes løb været anbefalet mange forskellige sammensætninger af sub­strat til orkidéer; men en færdigkøbt blanding kan altid anvendes med godt resultat.

Formering: Det er muligt at dele plan­terne, så snart de har tre skud; men det bedste resultat opnås, når planterne er så store som muligt. Såning kan med godt resultat kun gennemføres i spe­cialgartnerier.

Venussko (Paphiopedilum) er en meget artsrig slægt af jordorkidéer fra det sydøstlige Asien.

Venussko (Paphiopedilum villosum) er en nem stue-orkidé, som blomstrer i vintertiden.

Venussko (Paphiopedilum) har mærkeligt opbyggede blomster, som nok er et studium værd. De er meget holdbare, både på planten og som afskårne.

Venussko (Paphiopedilum insigne 'Sande­rae') med voksgule blomster.

Venusskoen Paphiopedilum lawrenceanum kræver megen varme.

Venussko (Paphiopedilum callosum) er en nem stueplante, som blomster i marts-april.

Paphiopedilum concolor med plettede blom­ster er endnu mere varmekrævende.

Arter:

Paphiopedilum argus har hvide blomster med grønne og violette stri­ber; blomsterne udvikles om foråret; bladene er marmorerede.

Paphiopedilum bellatulum har fløde­farvede blomster; bladene har smukke marmoreringer. Blomsterne udvikles i marts-april, og planten er varmekræ­vende.

Paphiopedilum callosum har grønlige blomster, der i spidsen bliver violette; fanen er næsten rund og purpurstribet. Bladene er marmorerede. Blom­stringstidspunktet varierer, men ligger i reglen i februar-marts.

Paphiopedilum concolor har gulhvide blomster med brune pletter og smukt marmorerede blade; den er varmekræ­vende. Blomstringstidspunktet varie­rer fra december til marts.

Paphiopedilum delenatii, der dyrkes forholdsvis sjældent, har rosa blomster og lyse, marmorerede blade; den blomstrer i april-maj og er varmekræ­vende.

Paphiopedilum fairieanum har hvide, grønstribede blomster og hvid, bølget fane med violette striber; bladene er grønne, og blomstringen falder i okto­ber-november. Planten er velegnet til stue og tempereret klima.

Paphiopedilum glaucophyllum har vio­lette og grønne blomster; bladene er havgrønne. Planten er varmekræven­de og kan blomstre hele året.

Paphiopedilum hirsutissimum trives i tempereret klima og kan trives i stue. Blomstringen falder i marts-april; blomsterne er grønne og violette, og bladene er grønne.

Paphiopedilum insigne trives i tempe­reret klima. Blomsterne er hvidgrønne med rødbrune pletter og striber; blom­stringen falder i november-marts. Bla­dene er grønne. Bruges også til afskæ­ring.

Paphiopedilum lawrenceanum har lyse blade med iøjnefaldende tegninger. Blomsterne er grønlige og fanen bred med violette årer. Planten er varme­krævende og blomstrer i maj.

Paphiopedilum parishii har mere end en blomst på blomsterstilken; blom­sterne er gule med grønne striber. Blomstringen falder på forskellige ti­der af året, og planten er varmekræ­vende.

Paphiopedilum spicerianum blomstrer i oktober-december med hvide og vio­lette blomster; bladene er grønne. Planten trives i tempereret klima. Paphiopedilum stonei er varmekræven­de. Bladene er grønne, blomsterne hvide, rosa, violette og brune. Den blomstrer i maj-juni.

Paphiopedilum tonsum blomstrer fra marts til juli og er varmekrævende. Bladene er let marmorerede og blom­sterne hvidgrønne. brune og bronze­farvede.

Paphiopedilum venustum har marmo­rerede blade, der på undersiden er violette; blomsterne er gulgrønne med violette årer. Den trives i tempereret klima og blomstrer i januar-marts.

Paphiopedilum villosum trives i tempe­reret klima. Den blomstrer i januar­marts med grøn-brun-hvide blomster; bladene er grønne.

Hybrider: De fleste venussko i kultur er hybrider med varierende farveteg­ninger, f.eks. sorter som 'Bourgogne', der har vinrøde blomster i september­-februar, 'Superbum', der har skiftende blomstringstid for de purpurbrune blomster med hvide striber, 'Olivia', der har hvidrosa blomster om somme­ren, 'van Ness', der blomstrer i decern­ber-februar med hvide, grønne og pur­pur blomster, og endelig 'Winston Churchill', der blomstrer om vinteren med hvide, grønne, brune og purpur farver. De nærbeslægtede Cypripedium er omtalt i artiklen Fruesko.