Genista-slægten består af ca. 100 arter, hvoraf de fleste er vildtvoksende i Europa. Mange af arterne dyrkes som prydplanter p.gr. af de smukke gule eller sjældnere hvide blomster. Planterne er løvfældende eller delvis stedsegrønne, lave buske eller dværgbuske; de har oftest kantede, grønne grene med eller uden torne. Bladene er hele eller undertiden trelappede. Blomsterne fremkommer i juni-juli; de er samlet i klaser eller hoveder, og den enkelte blomst er opbygget som en typisk ærteblomst med fane, vinger og køl; de 10 støvdragere er vokset sammen til et lukket rør. Blomsterne har ingen honning, men bestøves af pollensøgende insekter. Bælgene er af varierende form og størrelse, og frøene er i modsætning til den nærstående slægt gyvel (Cytisus) uden navlesvulst. Frøene er giftige.
Vækstkrav: Planterne er nøjsomme og vokser bedst i en veldrænet , tør, sandblandet, kalkfattig jord i fuld sol.
Pleje: Frø sås om foråret, og arterne kan formeres på denne måde eller ved aflæggere eller halvmodne stiklinger, der stikkes under glas.
Anvendelse: I stenpartier eller på tørre skråninger eller gærder.
Arter:
Balkanvisse (Genista lydia) er en rigtblomstrende busk, der egner sig til bunddækning. Balkanvisse fra Sydøsteuropa og Vestasien er en 50 cm høj busk med tæt vækst. Grenene er tydeligt kantede og noget overhængende. De smalle blade er ganske små, og blomsterne sidder få sammen, men i talrige stande, på korte sidegrene, Den er knap nok hårdfør i Danmark og bør vinterdækkes med granris.
Engelsk visse (Genista anglica) fra Vesteuropa er herhjemme vildtvoksende i Jylland og nogle få steder på Fyn, hvor den fortrinsvis vokser på lyngheder. Planten er en rigtblomstrende, spæd, glat, 10-40 cm høj dværgbusk med tynde, nedliggende-opstigende grene og små ægformede blade. Blomsterne er gule i mange korte klaser; bælgen er glat og oppustet.
Farvevisse (Genista tinctoria) vokser i Danmark på bakkede lyngheder og i gamle hedemarker; den er ret almindelig i Jylland og træffes også på Vestfyn. Planten blev tidligere anvendt til farvning af tøj, idet den indeholder gule farvestoffer i de blomstrende skud. Frøene er giftige og indeholder cytisin, det samme giftstof, der findes i guldregn. Se desuden artiklen Farvevisse.
Håret visse (Genista pillosa) er vildtvoksende i Jylland, hvor den træffes hist og her på lyngheder. Det er en spæd, tætgrenet, rigtblomstrende, 10-40 cm høj dværgbusk med nedliggende-opstigende, knudrede grene. De unge grene er tæt silkehårede, og de ægformede blade er hårede på undersiden. Blomsterne sidder enkeltvis eller i fåblomstrede klaser; bælgene er hårede.
Spansk visse (Genista hispanica) bliver 30- 7() cm høj og blomstrer i juni-juli.
Spansk visse (Genista hispanica) fra Sydeuropa bliver en 30-70 cm høj, tæt forgrenet busk med grentorne. Bladene er små og lancetformede, og de gule blomster er samlet i hoveder. Planten er følsom over for frost, men kan dog trives på et beskyttet, solrigt sted i en veldrænet, tør, mager jord. Den bør vinterdækkes.
Strålevisse (Genista radiata) fra Sydeuropa og Asien bliver en 80-100 cm høj, grenet busk med stive, strålestillede, nålelignende kviste og korte, skællignende, modsatte blade. De gule blomster er samlet i 3-10-blomstrede hoveder; bælgene er elliptiske og dunhårede. Busken blomstrer ret sparsomt, men over en længere periode fra juni til august. Den kræver let vinterdækning, især mod sen nattefrost om foråret.
Tysk visse (Genista germanica) er vildtvoksende i egekrat og på tørre bakker i den sydlige del af Jylland. Busken er tornet og bliver 20-50 cm høj. De hårede blade er ovale, og blomsterne er små.
Vingevisse (Genista sagittalis) fra Central- og Sydeuropa er en 10-30 cm høj dværgbusk med nedliggende-opstigende, bredt tovingede, hårede, grønne kviste. Bladene er små, ovale til aflange, og blomsterne sidder i korte, oprette, 6-8-blomstrede klaser. Bælgen er ganske smal med silkehår. Planten blomstrer i maj-juni.