Adromischus marrionae var. herreri. Andromichus-arterne er attraktive små, lavtvoksende bladsukkulenter. som er nært beslægtet med slægten Cotyledon. De er ikke spor hårdføre, når de kommer væk fra deres hjemlige Sydafrika og Namibia, men de kan dyrkes udendørs i potter i årets frostfrie måneder, hvis sneglene ellers vil lade dem i fred. Mange af arterne har intenst røde/brune markeringer eller mønstre på bladene, som bliver tydeligere i godt lys. Nogle arter har også riflede blade. Det gælder blandt andet Adromischus marianae.
Andre, såsom Adromischus cristatus, har krøllede eller bølgede bladkanter. Adromischus leucophyllus og flere andre arter har en hvid, melet belægning, den såkaldte farina, på bladene. Det gør dem mindre egnede til fri luft, da farinaen kan blive skyllet af i regnvejr.
Dyrkningen er enkel, for planterne vokser for det meste villigt frem fra blade, der stikkes i en sandet jordblanding. Der findes ikke to planter, som er nøjagtig ens, for markeringerne varierer fra plante til plante, medmindre de produceres af blade fra den samme forældreplante. Blomsterne er ikke rigtigt værd at kommentere. En lang stilk med små lyserøde eller hvide blomster, der sidder tæt på stilken. Som navnet antyder, har Adromischus grandiflora de største blomster.
--