Notocactus leninghausii er en populær og almindeligt dyrket art.
Denne meget populære kaktusgruppe findes i Uruguay, Paraguay, Argentina og det sydlige Brasilien. For det meste er de nemme at dyrke, og de blomstrer nemt. Det er gode stueplanter. De foretrækker en sur, tørvebaseret kompost, og de må ikke få en alt for lang tør hvileperiode. Mange af arterne er værd at dyrke, og der findes en lang række former og blomsterfarver. Notocactus ottonis er en meget almindelig art, som findes over et ret stort område. Den findes derfor også i en række forskellige former. Den danner underjordiske rodstængler og producerer efterhånden klynger med et pænt antal hoveder. Blomsterne er klart gule. De kommer om foråret, og de er 5-7,5 cm i diameter.
Notocactus mammulosus er også en meget nem plante at dyrke. Den har lidt kraftigere, spidsere og lidt fladtrykte torne i sammenligning med Notocactus ottonis. Blomsterne er gule og klokkeformede. Notocactus concinnus er som regel ugrenet og med lange krumme torne. Blomsterne er store, op til 10 cm i diameter, og de bliver produceret i stort antal. Den ret nyopdagede Notocactus uebelmannianus er normalt også ugrenet. Blomsterne er mindre, men i en af formerne kan de være fra lyserøde til violette i farven.
En gruppe af lidt større planter bliver nogle gange anbragt i en særlig slægt, Eriocactus. Notocactus leninghausii er en velfortjent populær art, som er meget almindelig i dyrkning. Den har gyldne torne og mange ribber, og vokser op til en kort, søjleformet plante, som forgrenet sig fra basis og danner klynger. Denne plante skal være en smule større end de andre Notocactus-arter, før den blomstrer. Blomsterne bliver normalt dannet i store bundter fra toppen af stænglerne. De er ret langlivede og usædvanligt nok åbne om natten. Ligesom en del andre planter fra denne gruppe har Notocactus leninghausii en tendens til at vokse med toppen på skrå. Det er ganske naturligt. Notocactus magnificus - en ret nybeskrevet art, der er beslægtet med Notocactus leninghausii - har korte, bredere stængler med færre, men dybere ribber og en blålig farve. Den vokser også op til ret store klynger og kan danne virkeligt mageløse eksemplarer.
I den anden ende af skalaen finder vi Notocactus tutilans, som sjældent overstiger 7,5 cm i højden og 5 cm i diameter. Den blomstrer, når den er ret lille. De lyserøde blomster går gradvist over i gul i centrum. Notocactus scopa er en anden almindelig art, som findes i en række forskellige tornfarver. De fleste former er ugrenede og har normalt gule blomster. Notocactus haselbergii er en helt anden plantetype. Den er kugleformet med glasagtige hvide torne og røde blomster, som holder længe. Den tilsvarende Notocactus graessneri har gule torne og grønne blomster.
--