Bjørneklo er store, kraftige planter, på græsk opkaldt efter Herakles, som ifølge sagnet udnyttede plantens helbredende egenskaber. Planten er toårig eller flerårig. Bladene er store, fjersnitdelte med hånddelte, lappede og takkede afsnit. Blomsterne sidder i store sammensatte skærme. De er hvide, og blomstringen begynder sidst i juni og fortsætter til ind i november. Der skal kunne være over 10000 blomster i en enkelt skærm. Stængelen er stærkt rillet, hul og ofte rødprikket forneden.
Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) trives bedst på fugtig jord, hvor den hurtigt breder sig med næsten sydlandsk frodighed.
Bjørneklo træffes på god jord med rigelig fugtighed. Som ung foretrækker den halvskygge. Den er fuldt hårdfør. Bjørneklo formeres ved frø, som sås straks efter modningen i eftersommeren. Frøplanterne må prikles næste
forår og plantes ud om efteråret. Har bjørneklo fået indpas på et sted, hvor den kan lide at være, kan den ved egen frøspredning hurtigt brede sig og blive et meget besværligt ukrudt, som senere er næsten umuligt at udrydde. Bjørneklo kommer mest til sin ret som solitærplante, og den er en markant plante, både når den står med de hvide skærme eller med frø. Umiddelbart efter afblomstringen kan man skære stilken af nede ved grunden og hænge blomsterstanden til tørre. Som tør plantedekoration er den noget for sig selv og meget imponerende, men den kræver rigelig med plads.
Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en toårig plante med grønne blade det første år og blomster og frø det følgende. Andre arter optræder som stauder.
Almindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium) vokser vildt her i landet ved veje og på fugtige arealer, hvor jorden ellers er god. Blomsterne er hvide, gulgrønne eller rødlige. Den bliver op til 150 cm høj og blomstrer i juli. Den er flerårig.
Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er toårig. Det er den kraftigste af arterne. Stængelen er meget groft håret, stærkt furet og rødplettet ved grunden. Bladene kan blive over 1 m lange. De store sammensatte skærme begynder at blomstre i juli og kan fortsætte til ind i august. Blomsterne er hvide og besøges af mange insekter. Denne bjørneklo kan blive over 3 m høj. Alle dele af bjørneklo er giftige, og selv en ganske let berøring kan give et ubehageligt og kløende udslæt. Man bør især passe på med små børn.
NB: Bjørneklo bør aldrig plantes eller sås!