Logo

Krokuslilje - Sternbergia lutea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krokuslilje - Sternbergia lutea

Sternbergia er opkaldt efter den bøh­miske botaniker grev von Sternberg, der var en af grundlæggerne af studiet af fossile (forstenede) planter; lutea er latin og betyder gul. Krokuslilje stam­mer fra landene omkring det østlige Middelhav. Den er en løgplante med smalle, båndformede, mørkegrønne blade og gule, krokuslignende blom­ster, som fremkommer om efteråret. Den har ligesom høsttidløs seks støv­dragere, mens krokus kun har tre, og de grønne blade er fremme under blomstringen.

 

Krokuslilje (Sternbergia lutea) blomstrer om efteråret.

 

Vækstkrav: Krokuslilje kræver en vel­drænet, kalkholdig jord på en lun og solrig plads i haven, helst på en syd­skråning eller op mod en mur. I vækst­perioden skal den have vand; men om vinteren må den gerne stå meget tørt, og den bør have et luftigt vinterdække, f.eks. af grangrene.

 

Formering: Krokuslilje formeres i bed­ste fald ved sideløg. som skal opgraves i juni-juli, idet planten allerede i au­gust begynder at danne nye rødder. Andre arter: I Sydeuropa dyrker man flere arter, som hos os kun kan dyrkes under glas. Det gælder således Stern­bergia clusiana, der har smukke, guld­gule blomster, Sternbergia colchiciflo­ra, der har små, lysegule blomster, og Sternbergia fischeriana, der er forårs­blomstrende og har store, mørkegule blomster.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.480 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her