Ses tidlig sommer - tidligt på efteråret.
Stænglerne og bladene af denne plante hænger fast på det meste tøj. Det er derfor, vi prøvede at kaste dem efter kammeraterne, da vi var børn.
Vækstform:
Den er almindelig i frugtbar jord, og den får et forspring ved at spire så tidligt på året, nogle gange sidst på vinteren, at de fleste havedyrkere stadig er i hi. Dens store frø og lange klatrende stængler, som alle er dækket med krumme børster, betyder, at den kan undgå opmærksomhed ved at vokse op inde i buske og hække. Frøene får en gratis tur med dyr og menneskers frakker, så de kan komme meget langt omkring. Burresnerre har også den irriterende vane, at den ofte vokser sammen med brændenælder.
Burresnerrens burrer hænger fast i sokkerne.
Hvad man kan gøre:
Det er nemt at dræbe burresnerre ved lugning, men den er vanskelig at trække op, noget, der ellers er usædvanligt for en enårig, fordi dens skøre stængler som regel knækker. Eftersom den vokser op til en stor plante, før den blomstrer, er der god tid til, at havedyrkeren bliver opmærksom på den, før den sætter frø.
Fordele:
De næringsrige stængler og blade betyder, at den kan blive til god kompost, hvis man kan samle nok sammen. Den kan bruges som dyrefoder, og hvis man koger den som spinat, også på menneskers spisebord.
Burresnerre Galium aparine
--