Slægten omfatter flerårige urter med håndfligede blade og uregelmæssige, ret store blomster i oprette, lange, klaseagtige stande. Den har en roeformet, kødet rodstok, der fortsætter i en lang, dybtgående pælerod. Stænglen er stiv, oftest meterhøj eller mere. De enkelte blomster har farvet, kronbladagtigt bæger; det bageste bægerblad har form som en hjelm. Af de 2-8 kronblade er de to bageste langstilkede honningblade, som rager op i »hjelmen« og i spidsen har en honningdannende spore. De øvrige kronblade er ganske små eller mangler helt. Frugten er en flerfoldsfrugt, bestående af bælgkapsler. Alle arter er meget giftige.
Vækstkrav: Stormhat trives bedst på en næringsrig, gerne kalkrig, dybmuldet jordbund i halvskygge. Den er normalt fuldt hårdfør, men tåler ikke for fugtig overvintring. På grund af sin højde udvikler den sig smukkest på lune steder i læ.
Stormhat er en smuk sensommerstaude, men særdeles giftig. Den bør derfor kun anvendes, hvor der ikke færdes små eller mindre børn.
Arter:
Nordisk stormhat (Aconitum vulparia var. septentrionale) er en flerårig plante med tyk, lodret jordstængel og en ret kraftig, 100-200 cm høj stængel med store håndfligede blade, hvis flige er dybt indskårne. Den ses kun sjældent vildtvoksende herhjemme og kun i fugtige, frodige birkeskove eller i udkanten af mørke granbevoksninger , hvor den sætter stor pris på en kalkrig, dybmuldet jordbund. De violette blomster, der sidder i en 20-50 cm lang, opret klase, har en høj, smal hjelm. Hele planten, men især roden, er meget giftig, idet den indeholder alkaloidet aconitin. Blev oprindelig anvendt som lægeplante.
Oktober-stormhat (Aconitum carmichaelii) stammer fra det centrale Kina. Planten bliver indtil 2 m høj med oprette, behårede blomsterstængler. Bladene er dybt indskårne og læderagtige, og løvet fremtræder mørkegrønt og sundt. De mørkeblå, dobbelte blomster fremkommer i august, og blomstringen varer til midten eller slutningen af september. Arten er meget smuk i et staudebed blandt andre høje stauder, men kræver på vind udsatte steder nogen opbinding. Varieteten Aconitum carmichaelii var. wilsonii er den mest dyrkede. Dens blomster er klart lyslilla og er fremme til hen i oktober.
Pyrenæer-stormhat (Aconitum lamarckii) er en bjergplante, der stammer fra Pyrenæerne og når en højde af 100- 120 cm. Løvet virker spinkelt i forhold til de tætte, kraftige blomsterstande med lysegule blomster, der udfoldes allerede i begyndelsen af juli og holder til midten af august. Planten er fuldt hårdfør i Danmark, når den udplantes på let, ikke-vandlidende jord. Behøver kun sjældent opbinding af de stive, oprette blomsterstængler.
Ægte stormhat (Aconitum napellus) dyrkes i vid udstrækning som en populær staude i haver og parker. Oftest bliver den omkring 1 m høj med knoldformet rodstok. Bladene er femdelte, og hvert afsnit er desuden dobbelt indskåret med smalt kileformede eller linjeformede, 5-6 mm brede afsnit. Blomsterne er mørkeblå og fremkommer i juli; blomstringen fortsætter til slutningen af september eller begyndelsen af oktober. En del hvide eller lyserøde varieteter dukker med mellemrum frem; de har samme karakter som arten, men er ofte en smule højere.
Aconitum napellus ssp. pyramidale er en indtil 120 cm høj staude med håndsnitdelte blade med 5-7 flige og blåviolette blomster i tætte stande. Den blomstrer fra begyndelsen af juli til august.
Sorter: Aconilum napellus 'Newry Blue' er en blåviolet-dybblå sort, der bærer blomsterne i tætte blomsterstande. Højden er 120-150 cm med blomstring i juli-august.
Aconitum napellus 'Sparks Var' bliver ca. 150 cm høj. Løvet er lyst og danner en fin kontrast til de mørkviolette blomster, der fremkommer allerede i begyndelsen af juli.
Gode naboer til stormhat:
Astilbe. bronzeblad, høstanemoner og sølvlys, hvis de dyrkes i skygge. Gyldenris, solhat, natlys og halvhøje prydgræsser, hvis staudebedet ligger i sol eller halvskygge.