Skumcikaderne suger saft af bladene på mange planter. Cikaderne er små, langstrakte insekter, der ligesom andre insekter af de næbmundedes orden ernærer sig ved at suge saft af planternes grønne dele med deres stikkende-sugende munddele. De er oftest dårlige flyvere, men de er ligesom bladlopperne vældig gode springere. Cikader kendes fra disse ved at have uanselige, børsteformede følehorn, mens bladloppernes følehorn er lange og består af 10 led. Karakteristisk for cikaderne er hovedets form, idet det set ovenfra nærmest er trekantet p.gr. af de store øjne, samt at hunnerne er forsynet med læggebrod, således at æggene kan placeres i bladvævet. De to par vinger er som regel klare eller kun svagt farvede.
Bedst kendt for deres lyde er nok de store sangcikader, som dog kun findes i varmere egne. Her i landet findes der ca. 300 arter, hvoraf kun få gør skade på planterne, og ingen kan betegnes som betydelige skadedyr.
Den eneste iøjnefaldende gruppe cikader er skumcikaderne (Cercopidae), hvis larver hyppigt træffes på både vilde og dyrkede planter. De grøngule larver omgiver sig med et skumdække, det såkaldte »gøgespyt«, dannet af flydende ekskrementer blandet med et voksholdigt sekret, som blæses fuldt af luftbobler. Skummet yder larven god beskyttelse mod både udtørring og eventuelle fjender. På en lang række træer og buske træffes forskellige andre cikade-arter; således kan elmecikaderne om efteråret være meget talrige og forårsage, at elmens blade bliver grålige.
Også på eg, bøg, pil, frugttræer, kartoffelplanter og roser kan man til tider se lyse, spættede partier på bladene, hvor cikaderne har suget, men planterne lider sjældent under det. Rosencikaden er behandlet under roser.
Tibicen linnei
Cikaden hører til insekterne og lever af plantesaft, som den suger ud af planter, og bliver den forstyrret af sine fjender, hopper den sin vej. Den måler ca. 6 cm, og på Æbelø lever den blandt andet på marehalm og hjælme, og vingemønstrene varierer fra cikade til cikade. Cikaden er af den slags insekter som har næbagtige munde, stikkende munddele og små, børsteagtige følehorn, og bagbenene er springben. Dens fjender er fugle.
I Danmark lever der ca. 100 arter af cikader. I Sønderjylland er der i juni 2006 fundet endnu en ny cikadeart; blodcikade, (Cercopis vulnerata).
Behandling:
I nogle marker optræder cikader stort set ikke, mens andre marker angribes stærkt. Hvor der er kraftig indflyvning af cikader, optræder de normalt jævnt over hele marken. Opsætning af gule limplader kan være en hjælp til at fastlægge begyndende flyvning af cikader. Limpladen hæftes til en pind, der stikkes i jorden, så limpladen er på højde med det øverste af kartoffeltoppen. På nuværende tidspunkt er de gule limplader ikke i handelen i Danmark, men kan købes hos NORDISK ALKALI AB, Hanogaten 8, 21124 Malmö, Sverige, tlf. 040-187010 eller tlf. 011-344077. Fax. 040-938400. til en pris på ca. 7 sv. kr.+ moms pr. stk.
Gule limplader til fangst af cikader i kartoffelmarken
Generelt om cikader
Cikader under danske forhold?. Det kan da vist ikke have sin rigtighed! Alligevel er der her i landet registreret næsten 300 forskellige arter.
I modsætning til de cikader der findes under de sydlige himmelstrøg, hvor man ofte hører deres sang efter mørkets frembrud, gør de danske cikader ikke megen væsen af sig. De synger dog, men så svagt eller med en frekvens der gør at vi ikke kan høre dem. Ej heller størrelsen gør, at man umiddelbart bemærker dem.
De fleste cikader lever altså et for os, ubemærket liv og kun nogle få arter kan genere os med hensyn til plantedyrkning.
Cikader opdeles i underfamilier:
Buskcikader (Cixiidae)
Sporecikader (Delphacidae)
Skumcikader (Cercopidae)
Skjoldcikader (Membracidae)
Småcikader (Cicadellidae)
Cikaderne hører ligesom f.eks bladlus til de såkaldte næbmindede hvor munddelene er omdannet til et slags rør som insektet kan suge plantesaft med.
Hos arter, som hovedsageligt lever på træagtige planter, foregår overvintringen som æg, der bliver lagt godt beskyttet i barkens sprækker. Hos arter, der har urteagtige planter som vært, er det de voksne som overvintrer i skel, hegn og skovkanter, hvorfra de om foråret flyver til deres respektive værtsplanter. De voksne cikader ligner græshopper i deres adfærd. De spinger væk når de forstyrres.
Det er især inden for gruppen småcikader vi finder det store antal i Danmark.
Især i udlandet findes der mange cikader der som voksne er meget farvestrålende og et foretrukket motiv for mange fotografer. Den stigende import af planter og plantemateriale har medført og medfører, at flere nye arter med tiden vil indfinde sig her i landet, herunder også nogle af de planteskadelige.
Se fx
http://www.dmi.dk/dmi/sydeuropaeiske_kryb_invaderer_danmark
Navne: Cicadas, froghoppers, spittlebugs leafhoppers, treehoppers, planthoppers (English)