Logo

Oldenborre - Melolootha melolontha

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oldenborre - Melolootha melolontha

Den almindelige oldenborre (Melo­lontha melolontha) er vor bedst kendte repræsentant for den store billefamilie torbisterne. Som de andre torbister har oldenborren brede følehorn og velud­viklede graveben, og de blege, blødhu­dede larver er krumme og forsynet med en hård hovedkapsel.

De 2-3 cm lange voksne oldenborrer, som er karakteriseret ved den spidse haletap og de rødbrune vinger, kom­mer frem af jorden i maj og sværmer om aftenen. De er dårlige flyvere og rammer vinduer og mure i deres søgen efter føde, som regel nyudsprungne løvtræer, som dog normalt ikke lider nævneværdig skade ved billernes gnav. Æggene lægges i grupper i jordoverfla­den, helst i græsklædt jord, og de følgende to år lever larven skjult i jorden. Den ernærer sig hovedsagelig af planterødder og kan mod enden af sin larvetid, hvor den har opnået en længde på næsten 5 cm, gøre betydelig skade, hvor larvebestanden lokalt er stor. Det kan især gå ud over græs, hvis rodnet i pletter bliver overgnavet; men også sommerblomster, småplanter i ur­tehaven og jordbærstykket kan tage skade. I slutningen af larvens 3. leveår forpupper den sig i en jordhule, hvori den voksne bille klækkes og overvin­trer for derpå at vise sig det følgende forår over jordoverfladen. Denne 4-årige udvikling resulterer i de såkaldte »oldenborreår«, som tidligere var fryg­tede på grund af den store skade, oldenborrerne forvoldte. Artens op­træden som skadedyr er dog efterhån­den blevet sjældnere, og alvorlige an­greb forekommer nu kun lokalt. Bekæmpelse er sjældent aktuel; men gen­nemført indsamling af larver, der træffes ved efterårsgravning og anden jord­behandling, kan forebygge angreb.

 

Andre arter: Nær beslægtet med ol­denborren er den kun centimeterlange gåsebille (Phyllopertha horticola), som flyver i juni og som på dette tidspunkt gnaver på roser og løvtræer. Skaden er dog sjældent af betydning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (10 stemmer)
Siden er blevet set 9.710 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her