Husløg har fået deres navn, fordi de villigt vokser på hustage og i mursprækker, især i gamle kampestensmure. Der har altid været megen overtro knyttet til disse planter, og i det 8. årh. bekendtgjorde kejser Karl den Store, at folk skulle plante husløg på tagene, fordi man troede, at de beskyttede mod lynnedslag.
Navngivningen af husløg har voldt botanikerne store kvaler, ikke mindst fordi der også i naturen findes en mængde krydsninger mellem arterne. Fra den oprindelige slægt, Sempervivum, der betyder »altid levende«, har man udskilt en række arter i slægten Jovibarba, der ordret betyder »Jupiters skæg«. Forskellen mellem de to slægter findes i blomsterne; Sempervivumarterne har stjerneformede blomster med mindst otte helrandede kronblade, mens Jovibarba-arterne har klokke- eller tragtformede blomster med mindre end otte kronblade, der er takkede eller frynsede i randen. Den danske betegnelse husløg omfatter stadig begge slægter.
Spindelvævshusløg (Sempervivum arachnoideum) med røde blomster.
Husløg findes i alle europæiske bjergegne; de kan vokse på den praktisk talt nøgne klippe og endda overleve meget længe, når de rives løs fra deres voksested. De grønne blade, der sidder tæt sammen i rosetter, er tykke og saftfyldte, i reglen ovale eller ægformede og ofte stærkt behårede; står de tørt og solrigt, får de gerne smukke røde og rødbrune farver. Blomsterne, der er stjerneformede eller klokkeformede alt efter arten, fremkommer sidst på sommeren i toppen af 5-40 cm høje blomsterstængler, der skyder frem fra midten af rosetterne, når de er nogle år gamle. Efter afblomstringen dør rosetten bort; men den er som regel omgivet af mange yngre rosetter til afløsning.
Husløg egner sig godt til plantning på et tørt og solrigt sted i stenbede!.
Spindelvævshusløg (Sempervivum arachnoideum) har et tydeligt slør af »spindelvæv« over rosetterne.
Vækstkrav: Husløg tåler stærk udtørring og streng kulde, men de tåler ikke stående vand. Jorden må gerne være mager og skal i hvert fald være veldrænet; eventuelt blandes den op med rigelig grus eller potteskår. Man kan plante husløg på taget eller på stenbedet; men de kan også anvendes i altankassen eller som indfatning; i store haver brugte man dem tidligere meget til »tæppebede«.
Formering: Husløg formeres lettest ved udplantning af de nye rosetter, der dannes på udløberne; men de kan også formeres ved frø. Dette kan anbefales for arten lovibarba heuffelii, men ellers vil det næppe betale sig, og man har i reglen heller ingen sikkerhed for, at frøplanterne er sortsægte.
Arter:
Sempervivum arachnoideum kaldes også spindelvævshusløg p.gr. af den hvide, spindelvævslignende behåring, der udgår fra bladspidserne og danner et net over bladrosetten, som i reglen kun måler 1-3 cm i diameter. Bladene er gerne rødlige i spidsen, og blomsterne, der sidder for enden af de 5-10 cm høje stængler, er rosenrøde.
Sempervivum ciliosum danner tætte, kuglerunde, behårede, grågrønne rosetter med en diameter på 2-5 cm. Blomsterne er stjerneformede og gulgrønne.
Sempervivum grandiflorum er ikke en art, men en naturlig krydsning, som stammer fra Alperne. Den har brede, mørkegrønne blade i store, klæbrigt behårede rosetter og store guldgule blomster med violette pletter ved grunden.
Sempervivum montanum (bjerghusløg) danner små tætte rosetter af klæbrigt behårede blade. Blomsterne er rød lilla med grøn midte og sidder på 5-10 cm høje stængler.
Husløg. Sempervivum tectorum har smukke stjerneformede blomster.
Sempervivum tectorum er den største af arterne og har glatte, rand hårede blade med en brodagtig, rødlig bladspids. Rosetterne kan blive op til 20 cm i diameter og blomsterstænglerne op til 40 cm høje. Blomsterne er store, stjerneformede og dybt purpurrøde. Underarten calcareum er mindre. Den har grågrønne rosetter med stærkt røde bladspidser, mens blomsterne er lyserøde. Med Sempervivum tectorum som ophav har man yderligere frembragt en del sorter og krydsninger, der er velegnede til havebrug, bl.a. 'Atropurpureum' med mørkt purpurfarvede blade, 'Robustum' med meget store, blågrønne blade og 'Triste', der har store rosetter med violette, tilspidsede blade.
Husløg. Sempervivum tectorum får op til 40 cm høje blomsterstængler.
Sempervivum zelebori, også kaldt Sempervivum ruthenicum, har 5-7 cm store bladrosetter , der er åbne om sommeren, men tæt tillukkede om vinteren. Blomsterne, der sidder på 10-15 cm høje stængler, er gulgrønne med rødlige pletter ved grunden.
Jovibarba heuffelii har store, flade rosetter med grågrønne blade. Den danner ikke udløbere, men formeres ved deling af de gamle rosetter. Blomsterne, der sidder på 10-20 cm høje rødbrune stængler, er klokkeformede og lysegule.
Jovibarba hirta har 3-5 cm store rosetter og formerer sig ved nye rosetter for enden af korte, trådformede udløbere. Blomsterne er klokkeformede og bleggule, og kronbladene er frynsede i randen.
Foruden de her omtalte slægter har man fra Sempervivum udskilt slægterne Aeonium, Greenovia og Sempervivella (se disse artikler).