Stammer fra Nordkina. Der er nogen uklarhed med hensyn til, om den hører til arten Sorbus commixta eller arten Sorbus discolor. Kan blive 15 m høj. Især i nyere tid solgt i planteskoler og plantet i Vesteuropa i haver og som vejtræ; også enkelte steder i Danmark.
Bladene har 11-15 små blade med glat underside.
Høstfarverne er først skarlagenrøde og til sidst mørkt purpur (omvendt rækkefølge af farverne hos Sorbus commixta, og bladene bliver længere på træet).
Knopperne er 1,2 cm lange eller længere, spidse og mørkerøde.
Blomstring i maj-juni. Orangerøde frugter.