Guldøjer hører til de netvingede insekter og er nogle af havens mere velkendte nyttedyr. Det er centimeterlange insekter, der kendes på de to par spinkle, netagtige vinger, på de lange, tynde følehorn og de store, udstående øjne, der ved deres metalglans har været årsag til navnet guldøjer. Guldøjer er på trods af de store vinger dårlige flyvere og foretager deres sjældne flyveture i aften- og nattetimerne. De hvide, ovale æg placeres på hver sit lange, trådformede skaft på forskellige dele af planter. Af æggene klækkes larverne, der p.gr. af deres store forkærlighed for at æde bladlus har fået navnet »bladlusløver«. Larverne er 10-12 mm lange, oftest plettede og vortede og forsynet med store, buede kindbakker, som anvendes, når bladlusene udsuges. De udsugede hylstre af byttedyrene bruger larven som camouflage, idet den dækker sig med dem. Man lægger især mærke til de voksne, lysegrønne individer af vor almindeligste art, Chrysopa carnea, fordi de hyppigt overvintrer indendørs, bl.a. i sommerhuse, og bliver lokket frem, hvis man varmer op.
Alle arter er særdeles nyttige i haven, idet de som både voksne og larver konsumerer store mængder skadedyr, især blad- og skjoldlus. I andre lande har man med held forsøgt at udnytte guldøjer som biologisk bekæmpelsesmiddel ved at opformere dem i stort antal og sætte dem ind mod bladlusene.
Guldøjer hører til havens nyttedyr, idet larverne (»bladlusløver«) fortrinsvis lever af bladlus.