Navnet kommer af det gamle græske ord aioon = evigt levende. Af de Aeonium-arter, der dyrkes almindeligt, stammer de fleste fra de Kanariske øer. En enkelt art, Aeonium arboreum, stammer fra Marokko og findes nu forvildet i hele Middelhavsområdet. Planterne er flerårige. Nogle arter er grenede halvbuske, der blomstrer år efter år. Andre arter er engangs-blomstrende, kortstammede planter med endestillede bladrosetter på grenene.
Aeonium (Aeonium arboreum var. atropurpureum).
Arter:
Aeonium arboreum har store guldgule blomsterstande i januar og februar. Der udvikles kun blomster på fuldt udvoksede planter. Planternes bladrosetter er gennemsnitlig 10-20 cm brede.
Aeonium decorum bliver ca. 25 cm høj. Bladrosetterne er kobberfarvede og er 4-6 cm i diameter. Blomsterne er rosafarvede og fremkommer i april-juni.
Aeonium domesticum 'Variegatum' har hvidbrogede blade og gule blomster i juni.
Aeonium haworthii har blågrønne, rødrandede blade og hvide blomster, der fremkommer i april-maj.
Aeonium (Aeonium tabuliforme).
Aeonium tabuliforme danner flade rosetter, hvis lysegrønne blade dækker hinanden ligesom tagsten. Planten er normalt toårig og dør efter blomstring, men der findes på Tenerife en form, der somme tider danner bladrosetter, som kan stikkes. Blomstringen finder sted i juli-august.
Pasning: I modsætning til så mange andre sukkulenter har Aeonium sin egentlige vækstperiode om vinteren. Om sommeren taber en del af arterne nogle af bladene, hvad der viser, at planterne begynder på deres naturlige hvileperiode. De skal derfor kun have så meget vand om sommeren, at rødderne ikke udtørres. Ompotning kan ske, når væksten igen begynder sensommer og efterår. Aeonium kræver en næringsrig jordblanding med sand og ler. Temperaturen må aldrig komme under 10°C.
Formering: Aeonium tabuliforme formeres normalt ved frø, mens de øvrige omtalte arter formeres ved stiklinger. Der stikkes i tørvejord eller sand.
--