Ørnebregne er vildtvoksende i Danmark, som den er det over det meste af Jorden; kun i de koldeste egne trives den ikke. Planten varierer i højde fra ca. 0,5 indtil et par m alt efter den jordbund, den vokser på. Slægten omfatter kun denne ene art, der med sine vidtkrybende jordstængler danner tætte bestande på hedestrækninger eller i åbne skove. Bladene fremkommer enkeltvis med ofte stor afstand. Bladstilken er opretvoksende, ret stiv og af samme længde som bladet; bladpladen er 2-3 gange fjersnitdelt, mørkegrøn og læderagtig. Sporehusene sidder tæt langs bladafsnittenes kanter og dækkes delvis af den tilbagerullede bladrand.
Løvmosaik hos ørnebregne (Preridium aquilinum), der viser dens gode evne til at danne kraftige bestande ved hjælp af underjordiske udløbere. Kan blive et besværligt ukrudt i mindre haver.
Vækstkrav: Ørnebregne er ret almindeligt udbredt, men udvikler sig bedst og smukkest på magre, kalkfattige jorder. I haven kan den blive problematisk p.gr. af de effektive jordstængler, der sætter den i stand til at brede sig kraftigt. Den har i sensommeren en meget dekorativ, brunlig-gyldengul høstfarve.
Pleje: Består overvejende i et begrænsningsarbejde, hvorved plantens jordstængler opgraves. Det henvisnende løv kan være smukt om vinteren og bør derfor ikke afskæres. Ørnebregnen er fuldt hårdfør og behøver ingen vinterdækning.
Ørnebregnen (Pteridium aquilinum) står i efteråret i god harmoni med sensommerskovens høstfarver. De gyldenbrune farver lyser smukt op på solbeskinnede, lysåbne steder i skoven.