Morbærfigen er hjemmehørende i Østafrika, men blev· allerede før 3000 f.Kr. indført til Ægypten, hvor den stadig har betydning som frugttræ. I det gamle Ægypten blev træet desuden brugt til udvinding af lægemidler, til mumiekister og træskærerarbejder; træet er flere gange omtalt i Bibelen.
I hjemlandet bliver det et indtil 15-16 m højt træ med en bred krone. Bladene er ru og kan minde noget om morbærblade. Alle de grønne dele af planten indeholder mælkesaft. Blomsterne er samlet i små pæreformede blomsterstande, figner, idet den tykke blomsterbund er svulmet op omkring blomsterne. Fignerne er noget mindre end ægte figner, teglstensrøde og spiselige, men ikke særlig velsmagende; de kaldes også æselfigner.
Pleje: Morbærfigen er velegnet som baljeplante og kan anbringes udendørs om sommeren, hvor den regelmæssigt vandes og tilføres næring. Om efteråret flyttes planten ind, f.eks. i en vinterhave; temperaturen må om vinteren ikke komme under frysepunktet. Der tilføres ikke næring om vinteren, og vandtilførslen reguleres efter lysmængde og temperatur. Jorden bør aldrig få lov at tørre helt ud.
Formering: Morbærfigen formeres ved 8-12 cm lange stiklinger, der tages om efteråret, når planten beskæres, og opbevares frostfrit i fugtigt sand vinteren over, hvorefter de i februar stikkes i 20-25°C varmt sand. Ved denne temperatur varer det ca. 5 uger, før stiklingerne har rod. Derefter pottes de i store potter med en kraftig, næringsrig jordblanding.