Dracæna - Dracaena

I almindelighed antager man, at nav­net Dracaena er afledt af det græske ord drakaina = hundrage. Arten Dracaena draco, drageblodstræet, er den plante, som navnet oprindelig er til­knyttet, idet saften hos denne er rød. En anden forklaring på navnet Dracae­na går ud på, at planteslægten skulle være navngivet til ære for Sir Francis Drake, som hjembragte en række planter fra Den ny Verden i slutningen af det 16. årh.

Dracæna minder i de overjordiske dele meget om Cordyline, som den da også er i familie med, men dracæna har gule eller orange rødder i stedet for hvide, og de danner ikke udløbere. Bladene er, på en enkelt undtagelse nær, sværd­formede, og de er oftest forsynet med sølvhvide eller gule pletter eller striber.

Arter: Dracaena deremensis kan blive op til 5 m høj ude i naturen. Den har skinnende mørkegrønne blade, der bliver indtil 50 cm lange og 4-5 cm brede. De hyppigst sete sorter af denne art er Dracaena deremensis 'Bausei', hvis blade har to brede hvide striber med kun en svag, grøn midterstribe, og Dracaena deremensis 'Warneckii', hvis blade er forsynet med smalle hvide striber og grønne kanter.

Dracaena deremensis 'Warneekii' er en af de mest anvendte draeæna-sorter.

Dracaena fragrans 'Lindenii' er en kendt sort af dracæna. Som navnet fragrans antyder, har denne dracæna-art velduftende blomster.

Dracaena fragrans er i naturen et træ, hvis blade kan blive op til l m lange og 10 cm brede; men i kultur ses den kun som busk. Den har kraftige, grønne blade og gule, vellugtende blomster samlet i klaser. De hyppigst sete sorter af denne art er Dracaena fragrans 'Lindenii', der har brede gule striber på de unge blade, Dracaena fragrans 'Massangeana', der har grønne blade med en bred, gul midterstribe, samt Dracaena fragrans 'Victoria', der har let bølgerandede blade med bredere hvidgule sidestriber.

Dracaena godseffiana har, i modsætning til de øvrige almindelige dracæna-arter, for­grenede stængler med ægformede, tilspidse­de, grønne blade med stærkt gulhvidt plette­r. Blomsterne er grøngule og meget velduftende. Efter blomstringen ud­vikles røde bær.

Dracaena sanderiana 's blade har, trods den tilspidsede form ved bladfæstet, ikke blad­stilke, men er fæstnet direkte på plante­stænglerne .

Dracaena sanderiana har lancetforme­de, hvidstribede blade uden bladstilk. Planten har svært ved at forgrene sig, og derfor planter man ofte flere plan­ter sammen for at opnå større fylde.

Pasning: Planterne kræver en lys og varm vokseplads, men fra marts til september må de ikke udsættes for direkte sol. For at få så høj luftfugtig­hed som muligt kan planten anbringes på en omvendt potte i en skål med vand. Om sommeren kræver dracæna meget vand og hyppig næringsstoftil­førsel, mens der bør holdes igen med vanding og ikke tilføres næring i den mørkeste tid af året. Ompotning sker bedst om foråret; men det er ikke nødvendigt at potte om, medmindre rødderne stikker ud af pottehullet. Som pottejord kan man bruge en luftig jord, fx sandblandet enhedsjord.

Formering: Dracæna kan formeres ved hjælp af frø eller stiklinger. Hvis der bruges frø, går der mellem 1 og 4 måneder, før frøplanterne kommer frem. Ved stiklingeformering, der bedst foretages i februar, kan man bruge topstiklinger med ca. 6 blade eller stængelstykker med mindst 3 knopper. Hvis man bruger stængel­stykker , stikkes de vandret. For at holde tilstrækkelig luftfugtighed dæk­kes stiklingerne med glas eller plastic, der ikke må berøre stiklingerne direk­te. Jorden skal være mindst 20°C varm.

Dracæna skal passes sådan:

Jord: let bladjord eller enhedsjord.

Gødning: 3 g pr. liter vand hver anden uge i marts-oktober.

Vand: rigeligt sommer, tørt vinter.

Lys: sol eller halvskygge.

Varme: normal stuevarme, vinter ikke under 18°C.

Luft: hyppig overbrusning om sommeren.