At Faucaria på dansk kaldes tigergab, skyldes de tandede blade. Det botaniske navn er dannet af latin faux = svælg, strube. Det er en lille tue dannende plante, som stammer fra de tørre områder i den østlige del af Kaplandet. Allerede i 1790 blev planten indført til Europa; men nu dyrkes oftest krydsninger og ikke de rene arter.
Tigergab har store, for det meste gule, undertiden hvide blomster, der udvikles om efteråret. Bladene er trekantede, korsvis modsatte og meget kødfulde; bladranden er ofte besat med kraftige, lange tænder, og bladoversiden har uregelmæssige, knudrede udvækster eller pletter. Hvert bladpar er sammenvokset ved grunden.
Pleje: Tigergab er en udmærket stueplante, hvis den placeres i en solrig vindueskarm og plantes i en let, sandblandet jord. Vækstperioden er kort og falder om sommeren; i denne periode skal planten regelmæssigt have vand, varme og frisk luft. I hvileperioden i vintertiden skal den have frisk og tør luft og meget lys og en temperatur på 8-10°C. Hvis luft eller jord er fugtige, rådner planten let.
Formering: Tigergab formeres ved frø eller stiklinger; gamle, stærkt forgrenede planter kan deles.
Tigergab (Faucaria tigrina) med »tigertænder« langs bladrandene og rent gule blomster, der kun er åbne i solskin.
Arter:
Faucaria bosscheana har skinnende grønne blade med hvidknudrede bladrande, der er sparsomt tandede. Blomsterne er guldgule.
Faucaria tigrina har på bladranden 9- 10 kraftige, tilbagebøjede tænder, der ender i en hårlignende spids. Bladoverfladen er fint hvid marmoreret og bliver rødlig, hvis planten får megen sol. Blomsterne er gule.
Faucaria tuberculosa kendetegnes af de korte blade, hvis overflade er stærkt knudret. Tænderne i blad randen er kun svagt udviklede. Blomsterne er gule.