Nordmannsgran er opkaldt efter den finske botaniker A. von Nordmann, der var professor i Odessa og fandt træet i Kaukasus i 1836. I 1840 blev træet indført til Europa og er siden plantet mange steder i Centraleuropa p.gr. af det værdifulde tømmer. Væksten er meget typisk hos ældre træer på 20-30 m's højde, idet toppen da bliver flad og bred og kan minde om en storkerede. De tætsiddende, skråt fremadrettede nåle er brede og blanke på oversiden og har et tydeligt hak i spidsen. Knopperne er helt uden harpiks, hvorimod de 12-18 cm lange, tøndeformede kogler er dækket af harpiks.
Træet bør kun plantes i større haver og parker, hvor væksten frit kan udvikles. Se også artiklen Ædelgran.