Guldblomme er en gammel lægeplante, kendt under navnet volverlej. Udkog af blomsterne blev i medicinen anvendt mod bl.a. katar, og kurvene med deres krydrede duft indgik som en bestanddel af den kendte betnediktinerlikør. Det folkelige navn snustobakblomst har planten fået, fordi dens blade blev anvendt som snuserstatning og nysemiddel. Planten har oprette, hårede stængler, som ender i en enkelt, veludviklet kurvblomst samt i to sidestillede, mindre kurve. Både skiveblomster og randblomster er varmt orangegule. De ovale, femnervede blade sidder samlet i en roset ved jorden, mens der op ad stænglen sidder nogle få modsatstillede blade. Frugterne bærer en krans af hvidgule hår (fnok), ved hvis hjælp de spredes af vinden.
Guldblomme eller volverlej (Arnica montana).
Guldblomme (Arnica montana) vokser vildt i Alperne, hvor planten er fredet.
Vækstkrav: I Mellemeuropa findes guldblomme mange steder på enge og bjergskråninger i Alperne, men for at bevare vegetationen har det været nødvendigt at frede planten, bl.a. i Tyskland. I Danmark vokser guldblomme på heder, bakker og i lyse egekrat. Som haveplante er den vanskelig at få i vækst; den lykkes bedst, hvis man sår den i en flerårig blomstereng. Jorden skal være let fugtig, muldrig og gerne med let sur reaktion.
Pleje: Guldblomme formeres ved frø, som sås straks efter modningen i eftersommeren. Som vildstaude kræver den overhovedet ingen pleje, hverken vanding, gødskning, opbinding eller tilbageskæring; den trives bedst, hvis den får lov at passe sig selv.
Anvendelse: En smuk plante i en flerårig blomstereng, hvor den kan anvendes sammen med liden klokke, storkenæb og tjærenellike.