De sorter, som blev tiltrukket af Rudolf Geschwind i Østrig-Ungarn er for en stor del forsvundet i verdenskrige og revolutioner, som har hærget der, hvor den roseninteresserede forstkandidat havde sin kultur, men 'Gruss an Teplitz' (Teplice = kurby i det nuværende Tjekkiet, Geschwinds barndoms by) findes i planteskoler med specialsortiment.
Afstamning: ('Sir Joseph Paxton' x 'Fellemberg') x ('Papa Bontier' x 'Gloire des Rosomanes'). Bourbon-, kina- og terosegener i skøn blanding. Svæver rundt mellem grupperne.
Blomster: Store, fyldte, mørkt karminrøde. Slægtskabet med chinensis viser sig bl.a. ved, at farven bliver kraftigere efterhånden.
Løv: Mørkegrønt, som ungt purpurtonet. Bladene er ret runde med fin savtanding.
Højde: 125-180 cm, afhængigt af, om den får støtte.
Vækst: Stor busk med blomster i klaser.
Duft: Intensivt krydret.
Sæson: Hører til de remonterende bourbonroser. Begynder at blomstre i juli.
Hårdførhed: Hårdfør, men vinterdækkes på udsatte steder.
Tips: Hører til de roser, som er ekstra tilbøjelige til at angribes af meldug.
--