Potentilla er afledt af latin potentia kraft eller virkning; planteslægten har fået dette navn, fordi man tidligere anvendte udtræk af garvestoffer fra opret potentil (Potentilla erecta) og gåsepotentil (Potentilla anserina) mod diarre.
Potentilla er en meget udbredt slægt med over 300 arter, der hovedsagelig vokser i den nordlige halvkugles tempererede zone, selvom enkelte arter har fundet vej helt op i polarområderne. De fleste er enårige planter eller stauder; nogle har dog delvis træagtige stængler, og enkelte må betegnes som buske eller halvbuske. Mange af stauderne har en krybende vækst, der gør dem velegnede som bunddækkeplanter eller på stenbedet. De oprette er egnede i staudebedet, som kantplanter og til afskæring, mens buskene kan anvendes i stenbedet, på skråninger, omkring terrasser, i forgrunden af busketter eller som lave, blomstrende hække.
Rød potentil (Potentilla atrosanguinea), sorten 'Gibson's Scarlet'.
Formering: Potentil kan formeres ved frø; men mange af vore haveplanter er sorter eller varieteter, og derfor kommer frøplanterne ikke nødvendigvis til at ligne moderplanten. De fleste potentiller er til gengæld lette at formere ved deling eller ved stiklinger. Træagtige stiklinger skæres tidligt på foråret og stikkes i fugtig, sandblandet jord under glas, mens urteagtige stiklinger kan stikkes på samme måde i juni-juli.
Indisk potentil (Potentilla nepalensis 'Miss Wilmott') er en nem staude.
Arter: For oversigtens skyld kan det være en fordel at opdele potentillerne i buske, stauder, stenbedsplanter og vilde planter.
Buskpotentil (Potentilla fruticosa) er en længeblomstrende, lav busk, der passer godt sammen med buketroser og andre småbuske.
Buske. Potentilla fruticosa er den mest dyrkede, og den kaldes da også slet og ret buskpotentil. Den findes vildtvoksende i Europa, Asien og Nordamerika og er en tætvoksende, stærkt forgrenet busk med små 5-fingrede, grågrønne blade, der har en let tilbagerullet rand. Den bliver kun 30-100 cm høj og har store, gule blomster fra juni til september. Der findes en mængde varieteter og havesorter. 'Goldfinger' er en rund, meterhøj busk med mørkegule blomster hele sommeren. 'Jackmann' ligner foregående, men er lidt grovere. 'Klondike' er 70 cm høj med mørkegule blomster; ikke helt hårdfør. 'Longacre' har en flad vækst og er derfor velegnet til bunddække; store, rent gule blomster. 'Månelys' har lysegule blomster hele sommeren. Væksten er kraftig, ca. 150 cm høj. Måske den bedste sort. 'Red Ace' bliver 50 cm høj med rent røde blomster. 'Sandved' ligner 'Månelys', men har hvide blomster. 'Tangerine' ligner 'Longacre', men har orangegule blomster.
Stauder. Potentilla atrosanguinea, rød potentil, stammer fra det vestlige Himalaya, bliver 60 cm høj og har skarlagenrøde blomster fra juni til september. Bladene er 3- eller 5-delte med friskgrøn overside og sølvgrå underside. Sorten 'Gibson's Scarlet' har dybt skarlagenrøde blomster med et mørkt øje i midten.
Potentilla hybrida, hybridpotentil, omfatter en række sorter, der er opstået ved krydsning mellem bl.a. Potentilla argyrophylla og Potentilla atrosanguinea. Sorten 'Karneval' har tofarvede blomster i rødbrunt og gult og bliver 60 cm høj. 'William Rollison' har fyldte, orangefarvede blomster og bliver 40 cm høj.
Indisk potentil (Potentilla nepalensis) har pragtfulde, mørkerøde »jordbærblomster«.
Potentilla nepalensis, indisk potentil, dyrkes sjældent som den rene art; kun sorten 'Miss Willmott' findes i handelen. Den bliver 40 cm høj og har rosenrøde blomster med mørkt øje. Potentilla recta, rank potentil, har kraftige, oprette stængler med et væld af lysende gule blomster, hævet over det lysegrønne løv og de hårede, stærkt forgrenede stængler. Sorten 'Warrenii' kan købes her i landet.
Stenbedsplanter.
Potentilla alba har hvide blomster i maj-juni. Stænglerne er nedliggende med lancetformede blade, der er silkehårede på undersiden. Foruden i stenbedet kan den anvendes som bunddække i busketter.
Potentilla ambigua har krybende stængler med glatte blade, der er græsgrønne på undersiden. Blomsterne, der fremkommer i juli, er store og guldgule og sidder på tynde, røde stilke.
Potentilla aurea (eller Potentilla ternata) er krybende med blanke, mørkegrønne blade og store, guldgule blomster i juni-juli.
Potentilla nitida bliver kun 5-10 cm høj, men kan danne pæne tæpper. Den har store, rosa blomster og silkehårede, trekoblede blade. Der findes en varietet med hvide blomster, 'Albiflora', mens 'Rubra' har dybrosa blomster og blomstrer endda mere frodigt end arten.
Potentilla reptans, krybende potentil, er egentlig en vildtvoksende art, som
man kan finde over det meste af Danmark; men der findes en fyldtblomstret varietet, der er velegnet som stenbedsplante.
Potentilla tabernaemontani (eller Potentilla verna), vårpotentil, som også findes vildtvoksende i Danmark, har nedliggende, silkehårede stængler med græsgrønne blade og guldgule blomster i en lille kvast allerede i april. Den er en fremragende bunddækkeplante.
Potentilla tonguei er en lav hybrid med fem-fingrede, mørkegrønne blade og abrikosfarvede blomster, der har en rød midte.
Vilde planter.
Potentilla anserina, gåsepotentil, har krybende, røde stængler med sølvglinsende blade. Den har langstilkede, guldgule blomster fra maj til juli og findes på enge, strandenge og grøftekanter overalt i Danmark.
Potentilla argentea, sølvpotentil, bliver 15-30 cm høj og har 5-fingrede blade med sølvhvid, filtet underside. Blomsterne, som fremkommer hele sommeren, er små, gule og sidder i en kvast. Den findes på åbne, tørre steder.
Potentilla erecta, opret potentil eller tormentil, bliver 20-30 cm høj og har en træagtig jordstængel med rød saft, som man har anvendt til garvning og som middel mod diarre. Den har gule firtals blomster, som fremkommer fra juni til september.
Femfingerurt (Potentilla reptans) er en vildtvoksende potentil, som også kan bruges i stenbedet.
Potentilla reptans, femfingerurt, har ned liggende stængler med langstilkede, femfingrede blade og store, gule blomster fra juni til september. Den findes i vej grøfter og ved strande næsten overalt i landet. Se også ovenfor under stenbedsplanter.
Potentilla sterilis, jordbærpotentil, minder meget om en jordbærplante, men har en hvælvet, tør frugtbund. I øvrigt har den som jordbær liggende stængler, trekoblede blade og femtallige hvide blomster i maj-juni.