Akantus er en meget elegant staude, der hører hjemme i det sydlige Europa. Dens navn hentyder til en del tornede højblade i blomsterstanden, idet det græske akantha betyder torn. Plantens blade har været forbillede for søjlehovedet, kapitælet, på de korintiske søjler i antikkens græske templer. Akantus har en meget dybtgående pælerod, stærkt indskårne blade og en indtil halvanden meter høj stængel med en tæt blomsterstand med lyserøde eller hvide læbeblomster i juli og august.
Akantus (Acanthus).
Dyrkning: Akantus er smukkest som solitærplante frit på en plæne eller på en bund af lave bundplanter. Også på en terrasse eller i en atriumgård er den velegnet. Derimod bør den ikke plantes i større grupper i staudebedet. Den skal stå på et lunt og beskyttet sted. Jorden skal være kalkholdig, tør og porøs. Især i vintertiden er det vigtigt, at drænet er i orden, så de kødfulde rødder ikke rådner. Inden plantningen bør man derfor grave et passende dybt hul og fylde et lag skærver eller ral i bunden, som derved sikres mod stående fugtighed. På samme måde behandler man i øvrigt andre »steppeplanter« som kleopatras nål, raketblomst, palmelilje og en række almindelige liljer. Planten skal have fuld sol og blomstrer mindre på en skyggefuld vokseplads.
Formering: Større planter kan formeres ved deling om efteråret eller i marts-april, før der er udviklet for mange blade. Desuden kan akantus formeres ved frøudsæd eller ved fodstiklinger om foråret. Unge planter bør vinterdækkes med granris, men ellers er akantus fuldt hårdfør hos os.
Blade af akantus (Acanthus) har inspireret til udsmykning af søjlehovedet på de korintiske søjler.
NB: Hvor forholdene tiltaler den, kan den brede sig voldsomt med rodskud, så den på den måde kan genere naboplanterne.
Acanthus mollis 'Latifolius' er den mest anvendte sort.
--