Egernhale er en tueformet plante, der stammer fra Nordamerika og hører til aksgræsserne. De smukke aks er let nikkende og har en indtil 8 cm lang, blød, violet eller gullig stak. Planten bliver oftest 30 cm høj, og den er enårig.
Vækstkrav: Sås i april på blivestedet; småplanterne tyndes ud til ca. 20 cm's afstand. Frøet kan også sås i bænk i april og udplantes i maj og vil da blomstre tidligere.
Anvendelse: De smukke aks anvendes både friske og tørrede og er meget anvendelige i blandede buketter.