Spidsgræs er en flerårig græsart, der stammer fra Central- og Nordamerika. Dens blade er omkring 2,5 cm brede, helt flade og særdeles dekorative. De stive strå når en højde på 80-100 cm med 25-30 cm lange aks. Hvert småaks er sammensat af 8-12 blomster, der fremkommer med hovedblomstringen i september-oktober.
Pleje: Spidsgræs vokser overalt, hvor skyggen ikke er for dyb; men bedst udvikler den sig på en næringsrig og letmuldet jordbund under større træer med fin løvmasse. Under kultur lader den sig bedst formere ved deling, og de nye småplanter er normalt hårdføre i Danmark.
Anvendelse: Som skovbundsplante under lette løvtræer sammen med astilbe, daglilje, mjødurt og primula. Spidsgræs er nemt at tørre og kan anvendes i buketter sammen med eterneller.
Se også artiklen Prydgræs.
Spidsgræs (Uniola latijolia) udvikler dekorative blomsterstande i september-oktober. De lader sig med held tørre og anvende i blomsterdekorationer. De stive strå ender i fine småaks.